ÆRØ: Nye målinger fra 2021 viser at det biologiske skjold på Ærø Losseplads, BioCover, reducerer udslip af metan med 90 pct., i forhold til målinger i 2016. Det er gode nyheder for klimaet, som blandt andet belastes af metanudslip fra gamle affaldsdeponier.

Næsten otte kilo metan i timen. Det var hvad der i 2016 blev udledt fra deponiet på Ærø Losseplads, fra affald der stammer fra perioden 1985 til 2009. Og det var kendsgerningen for Ærø Kommune, som arbejder dedikeret med at nedbringe emissioner af de drivhusgasser som skaber den globale opvarmning. Men pr. 2020 var udledningen nedbragt med 75 pct. Og nu viser nye målinger fra 2021, at det biologiske skjold reducerer udledningen med intet mindre end 90 pct.

I denne artikel kan du læse om hvordan BioCover virker, og læse udtalelser om installationen fra Ærø Kommunes Teknik- og Miljødirektør, Kirsten Johansen, og Flemming Andersen fra Ommel Maskinstation, der udførte opgaven. Desuden fortæller seniorkonsulent hos Rambøll, Per Haugsted Petersen, hvordan man har opnået den målte forbedring af effektiviteten.

- Det der sker, fortæller Kirsten Johansen, Teknik- og Miljødirektør i Ærø Kommune, er at mikroorganismer og bakterier omdanner metangassen til CO₂ og vand. Vandet løber herefter igennem et gasfordelingsdræn, ned til spildevandssystemet under deponiet. Det har heldigvis virket som håbet, anlægget har vist sig at virke selvom det er oprettet på en skråning, noget der ikke tidligere er blevet forsøgt.

Bedre tætninger

Per Haugsted Petersen, senior konsulent hos Rambøll, fortæller at den markante forbedring siden 2020 ikke skyldes at de små organismer pludselig er blevet mere effektive til at nedbryde gassen:

- Nej, det skyldes at man har fået tætnet de brønde, der dæmmer op for at gassen kan slippe ud gennem spildevandsrørene via spildevandet. Ligeledes er lågene på brøndene også blevet yderligere tætnet, så gassen ikke kan sive den vej ud. Og så fandt vi i øvrigt ud af at gassen havde fundet en ny vej under jorden, og derfor blev der tilføjet et nyt areal med BioCover, der hvor gasudslippet blev påvist. De forbedringer har altså samlet set haft en markant effekt, og installationen på Ærø Losseplads er helt bestemt endt med at være en meget effektiv implementering af BioCover.

Kirsten Johansen fortæller om baggrunden for ideen, og hvordan BioCover blev en realitet på Ærø, endda helt uden udgifter for kommunens borgere:

- Vi ved at gamle lossepladser, specielt dem med meget organisk materiale, udleder meget gas. Den gas kan være interessant at indsamle, og for mange år siden kiggede vi på om vi kunne opsamle gassen fra deponiet og drive en generator, med henblik på at levere strøm til den daglige drift. Det kunne ikke betale sig, deponiet var trods alt for lille til at det gav mening at investere i de maskiner og anlæg der skulle til. Men så kom der en pulje fra Miljøministeriet som netop handlede om at reducere emissioner fra deponier, og vi blev kontaktet af Rambøl, som har arbejdet med BioCover i flere år, og de mente at der kunne være fornuft i netop denne løsning på Ærø - og så fik vi bevilget penge fra Miljøministeriet, efter at have lavet et forprojekt der kortlagde udledningerne.

Metan 28 gange mere potent end CO2

Som tidligere nævnt har BioCover ikke tidligere været oprettet på skråninger, det har indtil videre kun været anvendt på flade deponier. Ærø har således været med til at skubbe teknologien videre. Og Flemming Andersen, der står bag Ommel Maskinstation, som udførte opgaven, fortæller da også at det var en speciel opgave:

- Ja, det var da en udfordring at lave det på en skråning. Vi skulle jo undgå at jorden skred, så det krævede noget af materiellet - vi havde en maskine med til opgaven, som kunne strækkes langt, så den kunne nå helt ind over skråningen og udføre arbejdet. Men vi er glade for at have været med til at vise, at det også kan lade sig gøre. Vi har da også skrevet til Rambøll at de bare kan kontakte os i fremtiden, nu kan vi jo kalde os eksperter på området.

BioCover nedbryder metan til CO₂ og vand. Det lyder måske paradoksalt at det er en fordel for miljøet at metanen omdannes til CO₂, som man ellers forsøger at undgå at udlede. Men det skyldes at metan er en meget kraftigt virkende drivhusgas. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er metan en 28 gange mere potent drivhusgas end CO₂, og derfor giver det en stor gevinst at nedbryde metanen til vand og CO2.

Den årlige reduktion af metan er beregnet til 85 ton årligt, og det svarer således til 2380 ton CO₂. BioCover leverer med andre ord en markant reduktion af drivhusgasudledningen, og er dermed et værdifuldt tiltag i bekæmpelsen af global opvarmning.

Vandkvaliteten monitoreres af kommunen

Der er nøje monitorering med det spildevand som afgives fra deponiet. Der er således oprettet målestationer langs hele deponiets udstrækning. Kirsten fortæller om overvågningen:

- Vi har heldigvis ingen indikationer af at der udledes noget til vandmiljøet, og hele deponiet er i øvrigt indkapslet af en membran, der forhindrer udslip til nærmiljøet. Vandkvaliteten monitoreres af kommunen og er et led i den kontrol Miljøstyrelsen fører med det nedlukkede deponi. Endelig kan jeg fortælle at Miljøstyrelsens pulje dækkede omkostningerne til etablering af BioCover, og de afholder også alle udgifter til monitorering af gasudledningen i de kommende år, så vi er naturligvis særdeles tilfredse med løsningen, både miljømæssigt og økonomisk.

Anlægget af BioCover på Ærø Losseplads viser at der er mange veje til reduktioner af drivhusgasudledninger, også på steder hvor man måske ikke umiddelbart ville forvente det. Og den erkendelse ligger godt i tråd med det arbejde som Ærø Kommune beskæftiger sig med for tiden. Ærø Kommune er nemlig pr. 2020 blevet en del af DK2020-samarbejdet, et samarbejde der vil hjælpe kommunen med at kortlægge og handle på en række nye områder i forbindelse med arbejdet med drivhusgasreduktioner.

Biocover reducerer metan-indhold mærkbart - også på skråning