DK Teknik
Dør på klem for alternativ indsamling af affald
En lang række indvendinger fra kommunerne bliver besvaret af Miljøministeriet.
Foto: Morten Lau-Nielsen, Ritzau Scanpix

Ny vejledning:
Dør på klem for alternativ indsamling af affald

Robot-undtagelser, posesortering og snobrød - læs om detaljerne i de nye nationale affaldsregler.

Flere tvivlsspørgsmål om den kommende affaldssortering bliver besvaret i den endelige bekendtgørelse og -vejledning, som før nytår blev færdige i Miljøministeriet.

Kommunerne har nemlig haft mange andre kommentarer og indvendinger end selve tidsfristen, der som omtalt tidligere på ugen stadig hedder 1. juli i år, men nu med mulighed for at søge om dispensation.

Blandt andet har flere affaldsselskaber og Dansk Affaldsforening betvivlet klogskaben i, at alle kommuner skal indsamle på nøjagtig samme måde med ti fraktioner indsamlet hver for sig eller i helt bestemte tilladte kombinationer.

Fynske robotplaner

De fynske kommuner i Proces-Fyn (Projekt Central Eftersortering) ser fx et stort potentiale i at udvikle avanceret sortering med sensorer, robotter og kunstig intelligens, beskrev Proces Fyn i efteråret i sit høringssvar.

De fynske affaldsselskaber og kommuner er i gang med et forprojekt om at lave et centralt anlæg, der om cirka to år kan udsortere plast og emballager fra restaffaldet, hvilket vil betyde, at plast ikke skal frasorteres ude i den enkelte husstand. Man skeler blandt andet til norske erfaringer.

"Parterne i ProCES- Fyn ser et stort potentiale i teknologisk udvikling og systemudvikling hånd-i-hånd med forretningsudvikling og eksport. Men mulighederne ligger inden for avanceret, automatisk sortering med sensorer, robotter og kunstig intelligens, hvor vi forvejen har verdensførende danske (og fynske) kompetencer, hvorimod der ikke ligger store eksportpotentialer i udvikling at systemer og lastbiler til indsamling ved husstanden," skrev fynboerne i deres høringssvar.

Også Københavns Kommune og KL har ønsket mulighed for kombineret indsamling med restaffald og efterfølgende udsortering af det, der kan genanvendes. Ligeledes har ARC, Argo, Dansk Affaldsforening m.fl. bedt om at kunne afprøve nye innovative løsninger og/eller lave flere ordninger. 

Altsammen har det fået Miljøministeriet til at indføje en ny §44 i bekendtgørelsen om, at kommunerne kan bede Miljøstyrelsen om undtagelse fra en særskilt indsamling, når det sker på baggrund af ny teknologiudvikling. Så vil styrelsen vurdere ønsket, hvorefter ministeren vil træffe beslutning.

Nej til MGP og ja til glaskuber

Derimod får KL, Horsens og Vejen ikke noget ud af deres protester mod, at metal, glas og plast fra 2025 ikke mere må indsamles sammen - den såkaldte MGP-indsamling. Miljøstyrelsen vurderer, at kvaliteten af genanvendelsen af især glas ikke bliver høj nok.

Og apropos glas: Vejen, Ikast-Brande, Varde, Aalborg m.fl. samt KL og Dansk Affaldsforening havde efterspurgt, at man må indsamle glas i kuber på centrale steder i stedet for at hente det hos eller tæt på borgerne. Også Brancheforeningen for flaskegenbrug og Ardagh Glass Holmegaard ønsker kuber, da alt for meget glas bliver knust, når det hentes hjemme hos folk.

I høringsnotatet erklærer ministeriet sig enig i, at kuber giver en høj kvalitet af det indsamlede glas. Men der ændres ikke i vejledningens formulering om, at glaskuber "så vidt muligt placeres inden for rimelig gåafstand, svarende til husstandsnær indsamling ved sommerhuse". Den skal forstås sådan, at "et tæt net af kuber" lever op til kravene, står der i høringsnotatet. 

Kartoner er nyt land

Den nye indsamling af mad- og drikkekartoner har også affødt flere kommentarer. Blandt andet har Plastindustrien protesteret mod, at det bliver tilladt at indsamle kartoner og plast i samme rum, fordi det vil forringe kvaliteten af plasten.

Miljøministeriet svarer, at man har tilladt blandingen af hensyn til fleksibilitet i kommunerne og for at holde antallet af beholdere nede. Men fordi det er et nyt område med begrænsede erfaringer, er det blevet indføjet i vejledningen, at der anbefales særskilt indsamling af kartoner, når det er muligt, fx i fællesløsninger for flere husstande.

Et ønske fra Helsingør og Fredensborg om at indsamle kartonerne sammen med metal, men uden plast, bliver afvist af hensyn til at få så ensartede regler som muligt.

Noget andet er så, om de indsamlede kartoner overhovedet kan afsættes. Det har både KL, Aalborg, Kolding, Hvidovre, Vejle og Randers udtrykt bekymring for, og København ønsker ny teknologi, der kan sikre behandlingen af dem.

Ministeriet svarer, at der findes både sorterings- og behandlingsanlæg i flere andre lande, og at man håber, at der vil opstå lignende anlæg i Danmark, når den indsamlede mængde stiger.

Beholdere skal være faste

Det bliver ikke et krav i den endelige bekendtgørelse og vejledning, at alle affaldsbeholdere skal være ens. Men man vil væk fra poser i stativ af hensyn til arbejdsmiljøet.

Beholderne kan være med eller uden hjul, gravet helt eller delvist ned, og de vil typisk være af hård plast, men må også være i metal. Desuden betragtes affaldssug og kuber også som fast indsamlingsmateriel. 

Også posesortering vil stadig være tilladt, så længe indsamlingen foregår i faste beholdere. Så kan poser med forskellige fraktioner efterfølgende sorteres fra hinanden med optisk sorteringsteknologi. Det havde bl.a. Aalborg Kommune ønsket sikkerhed for.

Tekstiler er ikke på plads

Mange kommuner har haft kommentarer til den indsamling af tekstiler, der skal indføres fra 1.1. 2022, altså om et år. Det gælder bl.a. KL, Horsens, Ikast-Brande, Næstved, Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Frederikshavn, Mariagerfjord, Silkeborg og København.

Nogle mener ikke, at husstandsindsamling af tekstil giver mening, andre vil have det som del af en storskraldsordning eller anden tilkaldeordning. Argumentet er, at tekstil typisk ikke ryger ud løbende, men i større mængder, når folk rydder op. Endelig er flere bekymrede for, om indsamlet tekstil kan afsættes.  

Ministeriet svarer, at det ikke er fastlagt endnu, hvordan ordningen med tekstil skal skrues sammen. Der arbejdes på at finde en god model for særskilt, husstandsnær indsamling. Niras er hyret til at lave udkast og forslag, før man lægger sig fast i løbet af året.

Man anerkender, at der er begrænsede teknologiske muligheder for at genanvende tøjet, men flere er under udvikling. Ministeriet opfordrer kommunerne til at bidrage til det arbejde.

Afviser tvivl om hjemmel

Dansk Affaldsforening har - med opbakning fra KL - rejst tvivl om, hvorvidt der overhovedet er hjemmel i lovgivningen til at lave så detaljerede krav til affaldssortering. En politisk aftale er ikke nok, der bør egentlig lovgivning til, lød argumentet.

Det afvises - ikke overraskende - af ministeriet. Selv om man anerkender, at de nye krav indebærer en øget forpligtelse for kommunerne, fastholder ministeriet, at der er hjemmel.

Jo, snobrød er ok

Endelig har KL og flere kommuner undret sig over, at det ifølge den nye bekendtgørelse kun er sankthansaften, at kommunen kan tillade borgerne at afbrænde haveaffald. 

"Den nye beskrivelse kriminaliserer, at borgerne laver snobrød i haven over bål/bålsteder, og at eksempelvis spejdere har lejrbål og laver bålmad. Til begge formål anvendes typisk grene/træ i form af haveaffald," skrev KL i sit høringssvar.

Men sådan skal det ikke forstås, svarer Miljøministeriet. Bestemmelsen omfatter kun afbrænding af affald og ikke rent træ og grene, som borgere kan anvende til hyggebål. Hvis en borger fælder et træ og hugger det til bålbrænde, er det ikke affald, men brænde, forklares det.

Så blev man så klog.

 

Kilder til denne artikel: 

Bekendtgørelse om affald

Vejledning om indsamling af husholdningsaffald

Høringsnotat om affaldsbekendtgørelsen

Aktindsigt i alle høringssvar.

https://www.dkteknikogmiljoe.dkartikel/doer-paa-klem-for-alternativ-indsamling-af-affald