I de senere år har Vejdirektoratet og Danmarks Jægerforbund gennemført en større undersøgelse af flere af de faunapassager, der ligger i Øst- og Midtjylland, nærmere betegnet i motorvejstrekanten Herning-Aarhus-Vejle.

Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvor meget dyrene bruger faunapassagerne – og hvad der i givet fald afskrækker dem fra at bruge dem.

- Vi bygger jo faunapassager ved hver eneste nye motorvej, ligesom vi også kigger på behovet for at tilføje faunapassager til de ældre dele af statsvejnettet, siger biolog Niels Krogh Kristensen fra Vejdirektoratet.

- Derfor har vi haft et stort ønske om at blive klogere på, hvordan forskellige typer af faunapassager virker og navnlig ikke virker, så vi kan indrette dem så klogt som muligt i fremtiden.

Helt konkret har Vejdirektoratet og Danmarks Jægerforbund kigget på seks faunapassager af varierende størrelse og konstruktion, lige fra to landskabsbroer og en faunabro øst for Funder Ådal til et par mindre underføringer og en vejbro.

Alle ligger i den midt- og østjyske motorvejstrekant, hvilket der har været en selvstændig pointe med, fortæller Niels Krogh Kristensen:

- Hvis man kigger på det relativt nye motorvejsnet i trekanten Herning-Aarhus-Vejle, vil man se, at det hegner dyrene inde i et felt, der er for småt for især hjortevildtet, der har brug for store områder for at trives, parre sig og opretholde bestandens genetiske diversitet. Derfor har det været vigtigt for os at undersøge, om vejenes faunapassager giver dyrene mulighed for at krydse over eller under de barrierer i landskabet, som motorvejene udgør for dem.

Store forskelle

Carsten Riis Olesen, der er manden bag analysearbejdet beretter, at undersøgelsen har vist, at især faunabroen øst for Funder Ådal er meget benyttet – især af hjortevildtet. Og brugen af faunabroen er i øvrigt steget løbende, efterhånden som dyrene har vænnet sig til den og er blevet trygge ved den. Således viser målingen, at antallet af pattedyr, der krydsede hen over faunabroen, steg fra godt 2.000 til knap 5.000 i de tre år, undersøgelsen varede.

Derudover passerer der også mange hjortedyr under landskabsbroen ved Låsby, mens den længere landskabsbro over Funder Ådal står mere ubenyttet hen og slet ikke havde besøg af nogen af de større hjortevildtarter i hele undersøgelsesperioden.

Denne forskel i dyrenes brug af faunapassagerne kan meget vel bunde i, hvor udsatte de er fra påvirkninger fra det omkringliggende samfund. For eksempel ligger landskabsbroen hen over Funder Ådal relativt tæt på sommerhusområder og helårsbeboelser og hegnede områder med naturpleje og opdræt af tamdyr. Og det kan være årsagen til, at det sky hjortevildt holder sig væk.

Eller som Niels Krogh Kristensen formulerer det:
- Der er mange læringspunkter i denne undersøgelse. Og en af de vigtigste er, at det tydeligvis er en grundlæggende forudsætning for en velfungerende faunapassage, at den er placeret rigtigt i landskabet, ligger i ro og fred og er så beskyttet som muligt mod påvirkninger fra det øvrige samfund. Hvis bare en enkelt person lufter sin hund i passagen, kan der går en rum tid, før hjortevildtet vender tilbage.

Disse faunapassager har indgået i undersøgelsen

Faunabroen cirka 900 meter øst for Funder Ådal
Landskabsbroen over Funder Ådal
Landskabsbroen vest for Låsby
Underføringen ved Hørbylunde Plantage i Funder Ådal
Underføringen syd for Bording
Vejbroen med to meter blød rabat på Kaj Munks Vej

Undersøgelsen er blevet foretaget over samlet set seks år og er udført med rådgivning fra Danmarks Jægerforbund.

Til overvågningen er der blevet anvendt termisk følsomme kameraer, der uafhængigt af tåge, mørke, snevejr og lignende forhold har kunnet identificere varmblodede dyr ned til ilderstørrelse på et overvågningsareal på op til 50 meters afstand og bredde. På nærmere hold har kameraerne registreret dyr helt ned til musestørrelse.

Jyske faunapassager under lup