NORDDJURS: I juli begyndte det anlægsarbejde i Gjesing Mose, der skal sørge for at genoprette 56 hektar af den højmose, der engang var i området, oplyser Norddjurs Kommune.

Højmoserne bevares og genoprettes ved at stoppe afvanding af moserne ved at fjerne eller drukne uønsket træopvækst.

Højmose er i dag en meget sjælden og truet naturtype. Dette skyldes, at mange af landets højmoser er blevet afvandet for at kunne bruge tørven til brændsel og jordforbedring. Højmoser er derfor en af de naturtyper, som er særligt beskyttet af EU's habitatdirektiv.

Gjesing Mose udgør sammen med fire andre delområder det internationale (EU) naturbeskyttelsesområde, der kaldes Natura2000-område 47 Eldrup Skov, søer og moser i Løvenholm Skov.

Norddjurs har indledt et samarbejde med fem andre kommuner, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at bevare og genoprette højmoser på 1174 ha fordelt på 10 lokaliteter i hele Danmark. Dette samarbejde er blevet til projektet 'LIFERaisedbogs' eller 'LIFE Højmoser i Danmark', der finansieres af EU og den danske stat.

Stadig sjældenheder

En højmose er meget næringsfattig, da den kun modtager vand og næring via nedbøren, og da den lave pH gør evt. næringsstoffer svært tilgængelige. Derfor er der generelt et helt unikt dyre- og planteliv i højmoser. På selve højmosefladen trives kun få højere plantearter som klokkelyng, rosmarinlyng, revling, tranebær, tue-kæruld, smalbladet kæruld, hvid næbfrø og rundbladet soldug.

Der er tidligere blevet indvundet tørv i Gjesing Mose ved både maskinelle og manuelle metoder, men i dag bruges de omgivende arealer kun til skovbrug og jagt, og der er ikke offentlig adgang til området. Derfor rummer Gjesing Mose stadig sjældne dyre- og plantearter, der sandsynligvis har levet i området i mange år.

På insektsiden er der fundet sjældne arter som orange hjulspindler, losedderkop, højmose-mosaikguldsmed, brun pletvinge, bølleblåfugl og højmosekvikløber

Langsomt groet til

Tidligere tiders afvanding fungerer stadig i noget omfang i Gjesing Mose. Derfor udtørres dele af mosen hver sommer, så de sphagnumarter, der ellers er gode til at opbygge tørv, ikke formår at overleve i mosen. Herudover nedbrydes/omsættes den afvandede tørv mange gange hurtigere end vandmættet tørv. Dette frigiver næringsstoffer og ændrer artssammensætningen.

Efter tørveindvinding er Gjesing mose langsomt groet til med vedplanter, hvilket medfører, at naturligt tilhørende planter bliver skygget væk. Herudover medfører store træers vandforbrug at mosen udtørres endnu mere.

- Med en stabilisering af vandstanden og nedsættelse af skyggevirkningen og fordampningen fra træer forventer vi, at der vil ske en øget indvandring af sphagnumarter, der kan opbygge tørv og genskabe højmose. Dette er dog en langsom proces, så det er ikke sikkert, at der vil være målbare resultater lige med det samme, da det som bekendt tager flere 1000 år at opbygge en højmose. Det vigtigste er, at der nu igangsættes en proces, som kan køre af sig selv de næste mange år og som vil genskabe et areal med en af de mest truede naturtyper i Danmark og i EU, siger biolog Annette Limborg Madsen fra Norddjurs Kommunes natur-og miljøafdeling.

Højmoser er i upåvirket tilstand en naturtype skabt af død og levende sphagnum. Øverst i højmosen ses den levende vandfyldte sphagnum, der gør miljøet surt og ugæstfrit for de fleste andre arter.
Nederst opbygges lag på lag på lag af død sphagnumtørv indtil et tidspunkt, hvor mosen bliver så høj, at den kun modtager vand med nedbøren, men ikke længere via det vandområde, der oprindeligt skabte mosen.
På dette tidspunkt har mosen hævet sig så meget over landskabet, at man kalder det for en højmose.

Norddjurs genopretter 56 hektar truet højmose