dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
1.000 lærere i 30 kommuner får styrket praksisfaglighed i naturfag
Mere end 40.000 elever får mere engineering ind i deres skolegang.
Foto: Engineer the Future

1.000 lærere i 30 kommuner får styrket praksisfaglighed i naturfag

To af landets største fonde bevilger 31 millioner kroner til den nationale programindsats Engineering i skolen.
17. FEB 2024 13.38

De næste fire år skal elever i 30 kommuner motiveres og rustes til virkelighedsnære naturvidenskabelige problemer, oplyser Engineer the Future, der er en alliance af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer: 

Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden har doneret samlet 30,8 millioner kroner til den nationale programindsats Engineering i Skolen, som over de næste fire år skal kompetenceudvikle omkring 1.000 lærere og mere end 40.000 elever.

Engineering dækker her over både naturfagene og matematik samt håndværk og design. Og målet er at styrke elevernes praksisfaglighed igennem blandt andet materialekendskab, håndværksfærdigheder og forløbsudvikling.

At arbejde målrettet med engineering fremmer elevernes engagement i naturfag, og det er veldokumenteret, lyder det fra alliancen.

En evaluering af Engineering i Skolen - foretaget af Vive blandt over 2.000 elever og 200 lærere i perioden 2020 til 2022 -  viser, at engineering giver lærerne et redskab til at løfte kvaliteten af deres undervisning.

83 procent af lærerne mener, at engineering øger elevernes undersøgelseskompetence, mens 94 procent har implementeret engineering-forløb i deres årsplaner.

  • Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Engineer the Future, Naturvidenskabernes Hus, Dansk Metal og professionshøjskolerne KP, VIA, Absalon og UCL.
  • I samarbejdet indgår desuden kommunerne, erhvervsskolerne TEC og EUC Nord samt Astra, Naturfagsakademiet NAFA, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og de faglige lærerforeninger for matematik, naturfag, biologi, geografi samt håndværk og design.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.