Nordiske naboer giver Danmark biogasbaghjul

Selvom Danmark er kendt for sit grønne image og høje ambitioner for klimaet, kan vi ikke bryste os af at ligge forrest i feltet, når det kommer til biogas ind i vores køretøjer. I hvert fald ikke når vi sammenligner os med vores nordiske nabolande.

Det fortæller Natasja Bjerregaard Christensen, der er projektudvikler hos NTU, Nordisk Transport Udvikling; en konsulentvirksomhed der assisterer offentlige- og private transportprojekter i og imellem nordiske lande.

- Hvis man sammenligner Danmark med de andre nordiske lande, så er vi generelt langt bagud med at få biogassen ind i transportsektoren, siger Natasja Bjerregaard Christensen til dk-teknik.

Det samme indtryk har Teresa Rocatis Nielsen, der er dansk koordinator i EU-projektet BioGas2020, som herhjemme ledes af Skive Kommune:

- Sverige har langt flere gasdrevne køretøjer og mange flere tankstationer til gas end Danmark, hvor vi stadig befinder os i opstartsfasen med i alt 10-12 gastankstationer og 200-250 gaskøretøjer, siger hun til dk-teknik.

Norge fremelsker biogas
Nordisk Transport Udvikling står bag en ny rapport for BioGas2020, der er sat i verden for at skabe opmærksomhed omkring skandinaviske biogasinitiativer. Rapporten kortlægger hvilke lån og bevillinger, der findes i Danmark, Sverige, Norge og EU, som støtter omstilling til biogas indenfor tung transport.

Natasja Bjerregaard Christensen vil ikke vurdere i hvilke lande, der er flest biogaskroner at hente, da støttebeløbene dækker over vidt forskellige programforløb og finansieringsrater, og da flere af projektbeløbene tilmed er ukendte. Men hun mener, en del af forklaringen på de mange støttebeløb fra blandt andet Norges forskningsråd og flere norske fonde skal forklares med høje politiske ambitioner.

- Der står i det norske klimaforlig fra 2012, at Norge skal bidrage til udviklingen af biogas, og derfor er der også en masse tilskud at komme efter for nordmændene, siger Natasja Bjerregaard Christensen.

Et andet eksempel er politiske projekter som den betalingsring, der omkranser Oslo, og som direkte belønner grøn bilisme:

- El- og gasdrevne biler passerer betalingsringen gratis, og de grønne køretøjer har derudover lov til at køre i busbanerne flere steder. De har så mange tiltag for at fremelske en større brug af biogas, som vi ikke ser skyggen af i Danmark, siger Natasja Bjerregaard Christensen.

Busser kører på affald
Ifølge Teresa Rocatis Nielsen ligger der store udviklingsmuligheder i brug af biogas blandt andet i kommunerne. Eksempelvis råder park- og vejafdelingerne over en del specialkøretøjer med små traktorer og græsslåmaskiner samt relativt store kommunale flåder, der ofte bliver skiftet ud i, og som derfor fint kunne være et grønt skridt på vejen:

- Jeg tror, det er vigtigt, vi har nogle mellemtrin på vejen mod et fossilfrit Danmark i 2050. Det betyder, at når vi taler om hvilke transportteknologier, vi skal anvende, så er el og brint ikke den oplagte mulighed lige nu, for så langt er vi ikke i udviklingen. Derimod er gassen til transport udviklet, og det mellemtrin mener jeg, vi bør udnytte bedre, siger Teresa Rocatis Nielsen.

Især i det sydlige Sverige er kommunerne dygtige til at anvende biogas i den offentlige infrastruktur, fortæller Natasja Bjerregaard Christensen:

- Her er hele den svenske infrastruktur enormt udbygget i forhold til biogas- og naturgaskøretøjer. Mange svenske kommuner sorterer for eksempel husholdningsaffaldet, som så bliver brugt til at tanke bybusserne op. Det er, hvad jeg kalder at lægge sig i front, siger hun.

Læs den nye BioGas2020-rapport her.