Entreprenører: København kaster grus i samarbejdet med kæmpebøder

Konflikt fremfor samarbejde. Sådan ser Danske Anlægsentreprenører på den beslutning, som København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har truffet om at udstede store bøder til entreprenører og bygherrer, hvis de bliver forsinket i vejarbejdet.

- Det her er den helt forkerte vej at gå. Vi har for nylig lavet en samarbejdsaftale med Københavns Kommune, som vi kan se har nedbragt antallet af genedage. Derfor forstår vi ikke, at politikerne nu vil gå konfliktvejen, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, til dk-teknik.

Samarbejdsaftalen blev indgået sidste sommer mellem Københavns Kommune, Danske Anlægsentreprenører og de største ledningsejere i København; HOFOR, Dong Energy og TDC. Formålet med aftalen er at sikre en fælles fortolkning af den nye vejlov, som trådte i kraft 1. juli 2015, og som beskriver, hvordan kommunerne som vejmyndighed kan stille krav til bygherrer og entreprenører. Loven åbner op blandt andet op for, at en gravetilladelse kan være betinget af en bod ved forsinkelser, og det værktøj er København nu den første kommune til at gøre brug af.

Langt mellem bøderne
Men enhedschef for gravetilladelser i København Ivan Partov understreger, at der vil være langt mellem bøderne.

- Vi vil gøre alt for ikke at udstede bøder, men der er så store samfundsmæssige konsekvenser, når gravearbejderne ikke bliver færdige til tiden, så det her værktøj skal bruges på de få entreprenører, som ikke kan afslutte arbejdet til tiden til trods for, at det står eksplicit i gravetilladelsen, at det er vigtigt, siger Ivan Partov til dk-teknik.

Han understreger desuden, at kommunen forud for en bod vil tage en samtale med entreprenøren om, hvordan opgaven kan nås indenfor tidsrammen.

Bøderne vil blive givet for hver påbegyndt uge, som tidsfristen på et vejarbejde bliver overtrådt og gælder både på veje, cykelstier og fortov. Beløbets størrelse afhænger af, hvor trafikeret strækningen er, men som teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) formulerer det, har man besluttet, at bøderne ‘skal kunne mærkes’. Derfor koster en forsinket opgravning af et fortov mellem 10.000 kr og 25.000 kr. om ugen, en cykelsti mellem 15.000 kr. og 250.000 kr. om ugen, og veje mellem 35.000 kr. og 350.000 kr. for hver uge en tidsfrist bliver overskredet.

Risiko for sagsanlæg
Ifølge Danske Anlægsentreprenører er beløbene så store, at det vil betyde, at nogle entreprenører vil holde sig fra at tage graveopgaver på sig.

- Det betyder, at det let kan blive så økonomisk risikofyldt at udføre et stykke arbejde, så det ikke kan betale sig. Derudover vil nogle af de mindre virksomheder blive afskåret fra at påtage sig opgaver, fordi de økonomiske sanktioner vil være helt uoverskuelige, siger Niels Nielsen til dk-teknik.

Han vurderer også, at bodsbestemmelsen vil føre sagsanlæg med sig.

- Når politikerne har valgt at kaste grus i samarbejdet med de her enorme bøder, så kan det ende i sagsanlæg, for ingen virksomhed betaler uden videre 350.000 kr. i bøde, siger han til dk-teknik.

Fair spilleregler
Hos både HOFOR og og Dong Energy, som er blandt de store ledningsejere i Københavnsområdet, og som typisk er dem, som får gravetilladelsen af kommunen, frygter man ikke bødeværktøjet.

- Vi mener, det er okay, at kommunen bruger det her instrument, men vi er naturligvis interesserede i, at spillereglerne bliver fair, så vi ikke skal bøde for, hvis et gravearbejde bliver forsinket på grund af uforudsete forhold som eksempelvis arkæologiske fund, siger Søren Birch, projektdirektør hos HOFOR, til dk-teknik.

En lignende melding lyder fra Dong Energys presseansvarlige.

Hvem punger ud?
Hos Danske Anlægsentreprenører frygter Niels Nielsen desuden, at bodsbestemmelsen vil kaste entreprenører og bygherrer ud i en intern konflikt om, hvem der skal punge ud.

- Der kommer selvfølgelig til at være et slagsmål mellem ledningsejerne og entreprenørerne om, hvem der er årsag til forsinkelsen. Det er bare endnu en del af konfliktoptrapningen, siger han.

Men Søren Birch tager den bekymring med sindsro:
- Er arbejdet dårligt planlagt fra HOFOR’s side, bør bøden betales af HOFOR, mens dårlig udførelse eller dårlig arbejdsplanlægning fra entreprenørens side skal afholdes af entreprenøren, siger han.

Aftaleparterne er i denne uge indkaldt til et møde med Københavns Kommune om, hvordan sagsbehandlingen forud for en eventuel bøde foregår.

Reglerne om bodsopkrævning træder først i kraft med Transportministeriets bekendtgørelse 1. juli 2016.