København alene om at dele vejbøder ud

‘Vi foretrækker samtalen’. Sådan siger Henrik Jess Jensen, der er afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune om den bekendtgørelse til Vejloven, der træder i kraft 1. juli 2016, og som giver kommunerne mulighed for at udstede bøder til entreprenører og bygherrer, der er forsinket i vejarbejdet.

- Vi har et par medarbejdere klar til at køre ud og tage en snak – først med entreprenøren og dernæst ledningsejeren – om de projekter, der skrider i tidsplanen. Det har altid været nok med dialog, siger Henrik Jess Jensen til dk-teknik.

Claus Pedersen, chef for Center for Byens Anvendelse i Aarhus, fortæller, at kommunen er igang med at analysere, hvilke redskaber den vil bruge fra den nye vejlov. Bodsbestemmelsen er dog ikke et af dem, siger Claus Pedersen:

- Selvom vi giver over 6000 gravetilladelser om året, har vi endnu ikke oplevet så grelle sager, at vi ikke har kunne tale os til rette om dem.

Heller ikke Esbjerg Kommune – eller Odense, der de sidste par år har været igang med store infrastrukturelle projekter – kæmper med forsinkelser:

- Derfor har vi heller ingen aktuelle planer om at sanktionere med bøder. Vi tager en konstruktiv dialog i stedet, siger Allan Bach Laursen, kontorchef i Park og Vej i Odense, til dk-teknik.

København: Nødvendigt tiltag
Modsat har Teknik- og Miljøudvalget i København netop besluttet, at det fra 1. juli i år kan koste entreprenører og bygherrer store beløb, hvis de overskrider den tidsfrist, som er nedfældet i gravetilladelsen.

Eksempelvis kan en forsinket opgravning af et fortov koste mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. om ugen, en cykelsti mellem 15.000 kr. og 250.000 kr. om ugen, og veje mellem 35.000 kr. og 350.000 kr. for hver uge, en aftalt frist bliver overskredet.

Bodsbestemmelsen er ifølge Københavns enhedschef for gravetilladelser, Ivan Partov, nødvendig for at få enkelte entreprenører og bygherrer til at rette ind, da det har store konsekvenser for borgerne, når graveprojekterne trækker ud, forklarer han til dk-teknik. Beslutningen har skabt vrede hos brancheorganisationen Danske Anlægsentreprenører, der kalder metoden ‘konfliktoptrappende’ og varsler om sagsanlæg.

Aalborg-modellen
I Aalborg fortæller Henrik Jess Jensen, at man siden 1992 har arbejdet ud fra en såkaldt Aalborg-model, hvor kommunen og forsyningsvirksomhederne koordinerer fællesprojekter; det vil sige projekter, hvor der er to eller flere aktører, der arbejder på samme vejstrækning. Alle øvrige interessenter i vejen er dermed forpligtet til at løse de anlægsopgaver, der forventes at være indenfor de kommende fire år.

- På den måde sikrer vi, at borgerne ikke bliver generet af flere lednings- og vejarbejder end højst nødvendigt. Derudover kan vi spare på anlægsudgifterne, siger Henrik Jess Jensen.

Aalborg Kommune regulerer desuden bestemte anlægsopgaver ved at begrænse antallet af gravetilladelser, som den enkelte bygherre eller ledningsejer kan få på én gang. På den måde sikrer kommunen sig mod forsinkelser, fordi bygherren har for fulde hænder, forklarer Henrik Jess Jensen.