Aalborg er dygtig til at passe på grundvandet

Aalborg Kommune lancerede i 2001 landets første indsatsplan til at beskytte grundvandet. En plan, der sikrer aalborgenserne rent drikkevand fra det bynære Drastrupområde, fortæller Signe Krogh, der er naturgeograf i Miljø- og Energiforvaltningen.

- Grundvandet i Aalborg er mange steder dårligt beskyttet fra naturens side, derfor har vi længe arbejdet med indsatsplaner, fortæller hun til dk-teknik.

Og indsatsen med at beskytte grundvandet er en opgave, som kommunerne nu med ny viden skal kaste sig over, for Naturstyrelsen har netop afsluttet et 15 år langt stykke arbejde med at kortlægge særligt følsomme områder og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse i hele landet – dermed er staffetten givet videre til kommunerne.

Vandværker taler med landmænd
I Aalborg har kommunen og vandværkerne en tradition for at samarbejde – og vandværkerne imellem danner vandsamarbejder. I den tidligere Aalborg Kommune har vandværkerne således dannet det såkaldte ‘Vandsamarbejdet Aalborg’. Pointen er, at vandværkerne taler sammen om de forhandlinger, som de skal tage ud og tage med lodsejerne om at begrænse nitratudvaskningen, fortæller Signe Krogh.

- Vi beregner det, vi kalder en sårbar nærzone, hvor der kun må være en begrænset udvaskning af nitrat og ingen brug af pesticider. Den sårbare nærzone sætter altså rammen for den snak, vandværkerne tager med landmændene om at begrænse udvaskningen. Vi blander os derfor ikke i, om der skal rejses skov, ekstensiveres dyrkning eller laves naturpleje, siger hun til dk-teknik.

Skoven er én gang for alle
I Drastupområdet har Aalborg Kommune valgt at opkøbe jorden og plante en kæmpestor skov. Og skovrejsning er netop et af de værktøjer, som kommunerne kan tage i brug for at beskytte grundvandet i sårbare områder, fortæller Per Schriver, kontorchef i Naturstyrelsen.

- Jeg mener, at skovrejsning er et af de oplagte midler at tage i brug, for det at rejse en skov er ligesom én gang for alle, siger Per Schriver, der har været inde over det store arbejde med at kortlægge grundvandet.

- Dyrkningsaftaler med lodsejeren kan være lidt mere komplicerede, for dem skal kommunen føre tilsyn med, siger han til dk-teknik og understreger, at det er op til kommunerne at vurdere, hvilken indsats der er den bedste i de konkrete tilfælde.

For at fremtidssikre drikkevandet har Naturstyrelsen netop afsluttet et 15 år langt stykke arbejde med at kortlægge særligt følsomme områder og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse. Dermed er det nu op til kommunerne at udarbejde de nødvendige indsatsplaner til at beskytte grundvandet i sårbare områder. Kommunerne kan eksempelvis opkøbe arealer, rejse skov eller søge at lave frivillige aftaler med landmænd om at reducere udledning af nitrat.