Nu starter bagvendt borgerhøring om ulovligt opførte vejanlæg

Retlig lovliggørelse. Det er et begreb, som by- og kulturforvaltningen i Odense i dag kender, og som betyder, at man efter ulovlig opførelse af et byggeri, gør det lovligt ved at rette op på de juridiske mangler. En proces, som landets tredjestørste kommune nu tager hul på. 

I løbet af det seneste halve år har Fyens Stiftstidende kunne beskrive, hvordan Odenses by- og kulturforvaltning i flere år har haft en misforstået opfattelse af, hvornår udbygning og opførelse af vejanlæg kræver en lokalplan, som er en detaljeret beskrivelse af, hvordan et område skal anvendes. Lokalplaner er den mest nøjagtige planbeskrivelse, og de skal sendes i høring hos byens borgere, inden de bliver vedtaget endeligt af kommunalbestyrelsen.

I foråret slog advokatbureauet Bech-Bruun fast, at Odense har forsømt at udarbejde lokalplaner i forbindelse med beslutningerne om at opføre en bro og udbygge to veje. Selvom det ikke fremgår klart af planloven, hvornår et projekt kræver en lokalplan, så er det et krav ved 'større ændringer’, hvilket de tre trafikale infrastrukturprojekter uomtvisteligt må betegnes som.

Derfor starter et noget omvendt demokratisk forløb nu, hvor Odenseborgerne høres, og byrådspolitikerne tager stilling til vejanlæg, der allerede er opført.

Omvendt demokrati
Den første høring starter på tirsdag, hvor borgerne får otte uger til at gøre indsigelser mod en lokalplan, der beskriver forlængelsen af Munkebjergvej. Vejen løber ud i den fynske motorvej, og blev genåbnet sidste efterår. Byrådet tager bestik af høringssvarene og vedtager herefter – sandsynligvis – lokalplanen. Dermed bliver vejen retlig lovliggjort.

Samme proces følger bagefter for Landbrugsvej, der deler lokalplan med Munkebjergvej, men som får egen høringsproces. Landbrugsvej, der er blevet lukket i 2014 med en støjvold mod Munkebjergvej, har i løbet af foråret været til debat i udvalget, da der på et tidspunkt viste sig at være flertal for at åbne vejen op igen. Lukningen af Landbrugsvej er i strid med en lokalplan fra 1983.

Senere på året skal lokalplanen til Odins Bro sendes i høring. Broen blev åbnet i 2014, er Nordeuropas største svingbro og har kostet et trecifret millionbeløb at opføre. Den er finansieret af både stat og kommune.

Endelig skal der laves og vedtages en lokalplan for forlængelsen af Niels Bohrs Allé, der er et gammelt vejanlæg, som er blevet udvidet, og som er det mindste af de tre projekter.

Byrådet kan på baggrund af høringssvarene i princippet også stemme for en fysisk lovliggørelse af vejanlæggene, hvilket betyder at rive dem ned igen. En løsning, der med stor sandsynlighed vil blive betragtet som samfundsmæssigt værdispild, og som derfor mest af alt er en teoretisk mulighed.

Odenses by- og kulturforvaltning er i øjeblikket i gang med en gennemgang af alle store, nyere vejanlæg for at sikre sig, at de ikke mangler lokalplaner. Forvaltningen oplyser til dk-teknik, at man på nuværende tidspunkt ikke forventer at støde flere manglende lokalplaner.

Der har hele tiden foreligget VVM-redegørelser og kommuneplantillæg for Munkebjergvej og Odins Bro. Hvis lokalplanerne bliver godkendt umiddelbart efter høringerne, er Munkebjergvej og Odins Bro lovliggjort inden året er omme. Planen for høringsprocessen omkring Niels Bohrs Allé ligger endnu ikke klar.