Dansk Folkeparti og De Radikale oplyser over for Jyllands-Posten, at de er parate til at stemme for et hasteindgreb fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Dermed har regeringen sikret sig et flertal. Indgrebet skal førstebehandles i Folketinget torsdag og kommer efter at Jyllands-Posten i marts afdækkede, hvordan 19.000 varmekunder i Herning vil blive ramt af en ekstraregning på 172 mio. kr. frem mod 2020.

Det skyldes, at det lokale selskab Eniig Varme har fået Energitilsynets accept af, at det kan opkræve renter af selskabets historiske indskudskapital. I alt har 57 forsyningsselskaber ansøgt om at udskrive en samlet renteregning til forbrugerne rundt om i landet. Den lyder på omkring 3,4 mia. kr.

Modregning
Ministeren har tidligere slået fast, at varmekunders penge alene skal gå til fjernvarme. Derfor undrer det kritikere, at lovforslaget ikke sætter en stopper for hverken historiske eller fremtidige ekstraregninger til kunderne.

- Når man laver et hasteindgreb, må man formode, at det er for at løse problemet én gang for alle. Og det vil ikke ske med den lovgivning, der er lagt frem, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Indgrebet betyder, at kommuner, som trækker rentemilliarder ud af kommunalt ejede varmeselskaber, vil blive modregnet 100 pct. i det statslige bloktilskud. Til gengæld kan varmepengene bruges på andre ting. Eksempelvis kan det bruges på el- eller gasaktiviteter, hvis selskaberne indgår i et større forsyningsselskab.

- Det var ikke det, man lovede varmekunderne. Ministeren har jo gentagne gange understreget, at varmekundernes penge alene skal gå til varmeforsyningen, siger direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Lars Christian Lilleholt oplyser, at forhandlingerne om indgrebets udformning stadig pågår.

Ritzau

Flertal klar til at godkende milliardregning til varmekunder