dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Nyt bud på antallet af tomme huse fjerner ikke usikkerheden
Foto: Carsten Andreasen, Ritzau Foto

Nyt bud på antallet af tomme huse fjerner ikke usikkerheden

Realdania holder på 7.500 ud fra skøn på mellem 4.500 og 18.000, mens KORA tidligere har budt på 10.000-22.000

Diskussionen om, hvor mange huse, der egentlig står tomme eller forladte eller ubeboede hen, har været udfordret af mange forskellige tal, og også af at der benyttes forskellige begreber, som ikke nødvendigvis betyder det samme.

Tilbage i maj kom KORA med et bud, og nu har Realdanias Boligøkonomisk Videncenter leveret endnu et, der måske/måske ikke adskiller sig fra det foregående.

By-, Bolig- og Landdistriktsministerium vurderede i 2014, at der var 50.000 nedrivningsparate huse, og at tallet ville stige med nogle tusinde om året. Folkeregistret sagde pr. nytår, at der var 55.961 enfamiliehuse, hvor ingen havde folkeregisteradresse, og Dansk Byggeri har sidste år opgjort svimlende 142.000 tomme huse. KORA's tal i foråret var en væsentlig korrektion til dette.

KORA skønnede spændet til at ligge mellem 10.000 og 22.000, mens Realdanias tal nu siger mellem 4.500 og 18.000. Altså lidt anderledes, men ikke nødvendigvis forskelligt, afhængigt af hvor inden for de to spænd det rigtige tal ligger.

Boligøkonomisk Videncenter, der er stiftet af og er en del af Realdania, lægger sit foretrukne skøn i den lave ende af spændet mellem 4.500 og 18.000, nemlig på 7.500. Forskellene mellem Realdanias tre tal kommer af, hvilke forskellige forudsætninger der lægges ind for at definere et hus som at være 'uden væsentlig anvendelse'.

KORA's måde at opgøre tallene på var derimod noget, der bedst kan karakteriseres som en sandsynlighedsberegning ud fra historiske data, hvor den store usikkerhed på 12.000 i forskel mellem højeste og laveste tal var en pointe i sig selv. Selv om Realdanias undersøgelse i virkeligheden har en endnu større usikkerhed (13.500 i forskel mellem højeste og laveste), konkluderer Realdania, at 'opgaven med at rydde op og rive nogle af de forfaldne huse ned er mindre og billigere end hidtil antaget – både på landsplan og for den enkelte kommune'.

 

Læs eller download analysen fra Realdanias Boligøkonomisk Videncenter,
og se eventuelt i til sammenligning KORA's rapport.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.