dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Aarhus-skandale udløste pris til vedholdende journalist

AARHUS: En længerevarende artikelserie i Århus Stiftstidende om uregelmæssigheder i Aarhus Kommunes teknikforvaltning, som sidste år førte til en cheffyring og politianmeldelse og senere afskedigelse af en direktør og en centerchef, blev tirsdag belønnet med Spadestiksprisen, der gives for vel udført graverjournalistik.

Prisen udløser 100.000 kr til deling mellem journalisten bag artiklerne Morten Svith, og avisen. Sidstnævnte forpligtes til at bruge sin andel på mere kritisk undersøgende journalistik.

Under tilblivelsen af artiklerne modarbejdede Aarhus Kommune bevidst Århus Stiftstidende og Morten Svith, har stadsdirektør Niels Højberg senere erkendt sammen med en beklagelse over, at man fra kommunal side ikke tidligere indså alvoren i sagen. Stadsdirektøren har kaldt artikelserien værdig til anerkendelse 'fx i form af Cavlingprisen'.

mk

Se dknyts tema om sagen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.