dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Så fik Aarhus Letbane lov til at køre med passagerer til Odder
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix.

Så fik Aarhus Letbane lov til at køre med passagerer til Odder

OPDATERET: Lørdag begynder Letbanen at køre mellem Aarhus og Odder, sikkerhedsgodkendelse kom i hus fredag
24. AUG 2018 14.36

AARHUS / ODDER: Aarhus Letbane har fredag fået den endelige sikkerhedsgodkendelse til at kunne begynde kørslen til Odder, skriver DR Østjylland.

Det vil ske fra lørdag, oplyser Letbanen. Også strækningen mellem Aarhus Universitetshospital i Skejby og Lisbjergskolen vil være i drift fra lørdag.

Det var meningen, at Letbanen til Odder skulle være begyndt at køre for et år siden, og den tidligere nærbane til byen har været lukket siden august 2016. Det samme har den gamle nærbane til Djursland, hvor borgerne også venter på, at Letbanen til Grenaa kommer til at køre.

- Det er så den næste proces, vi skal i gang med, og hvor vi skal modtage de forskellige ansøgninger fra Aarhus Letbane, og så skal vi hurtigst muligt i gang med sagsbehandlingen, således, at den kan komme ud at køre til Grenaa, siger kontorchef Lars Korsholm fra Center for marked og kollektiv trafik i Transport-, Bygge og Boligstyrelsen til DR Østjylland.

mk

OPDATERET 16.50 med oplysningen om idriftssættelse lørdag.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.