SSH eller SSA til Plejecenter Rosengården i Sæby

Frederikshavn Kommune
Ansøgningsfrist:
27. apr. 2025
Arbejdssted:
Rosengården

Om stillingen

Vi mangler 2 kollegaer – SSH eller SSA. Bliv en del af Plejecenter Rosengården i Sæby til fortrinsvis aftenvagt 

Velkommen til Plejecenter Rosengården 

Rosengården ligger i hjertet af Sæby, hvor der er 64 boliger fordelt på 5 afdelinger. En med somatiske boliger, samt 4 aflastningsboliger og 4 med demensboliger. 

For at sikre høj kvalitet i udførelsen af opgaven arbejder vi ud fra borgerperspektiv og personcentreret omsorg. Samarbejde, fleksibilitet og tværfaglighed har høj prioritet i vores team, da det er understøttende for at udføre den bedste pleje i forhold til vores borgere.

Daglige funktioner:

  • De mest centrale opgaver er at hjælpe til pleje og praktisk hjælp, grundlæggende og delegeret sygepleje, observation, identifikation af symptomer, genoptræning og hverdagsliv
  • Vi arbejder med stort fokus på forebyggelse og anvender en rehabiliterende tilgang, for at understøtte borgernes handlemuligheder og give et godt miljø at bo i. 

Vores kvalitetssikring og dokumentation foregår via omsorgssystem CURA og ved brug af HSEQ i forhold til arbejdsmiljø.

Bliv en del af en gruppe engagerede medarbejdere, fremtiden og ældrereformen

Vi er en gruppe engagerede medarbejdere der dagligt varetager sygepleje, pleje og praktisk hjælp hos de 64 beboere der bor fast i bolig på Rosengården.

Vi har selvtilrettelæggelse af vagtplaner med mest mulig medarbejderindflydelse, set i forhold til vores kerneopgave, men også forventes flytbare i huset set med udgangspunkt i ny ældrereform - hvor vigtigheden er, at tilpasse kompetencer i forhold til borgerperspektiv

Vil du med på holdet?

Vi søger en kollega, som har lyst til at være en god rollemodel og som er udviklings- og omstillingsparat. Desuden er det vigtigt for os, at du er fleksibel og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø. 

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og sparring, hvilket betyder at du kan reflektere over egen adfærd.

Vi ser de pårørende som en ressource, som vi gerne vil have et tæt og konstruktivt samarbejde med. 

Yderligere oplysninger

Der er tale om en fast stilling på fuld tid i fortrinsvis aftenvagt med arbejde hver 2. weekend pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Ønsker du at vide mere om jobbet er du meget velkommen til at kontakte leder Helle Christensen på [email protected] eller 9845 6969.

Ansættelsesproces

Der er ansøgningsfrist den 27. april 2025.

Samtaler forventes at blive afholdt den 29. og 30. april 2025.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Straffeattest skal forevises inden ansættelse.

GDPR