
27. apr. 2025
Om stillingen
Barndomsminder med natur, bevægelse og leg er det noget for dig?
Har du lyst til et arbejde som pædagog i vores vuggestue og skabe trygge barndomsminder for vores livsglade børn?
Så send os en ansøgning.
Vi ønsker at give børnene i vores institution de bedste barndomsminder, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at etablere en tryg tilknytning til børnene og skabe læringsmiljøer, som gavner udviklingen og bidrager til chancelighed for alle børn.
Vi forventer, at du har lyst til at bidrage positivt med din tilgang til børnene og er optaget af børnenes udvikling og trivsel. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er optaget af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi ønsker at give og modtage feedback og sparring og at kunne blande os professionelt i hinandens praksis. Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig ansættelse som pædagog med mulighed for kompetenceudvikling både igennem fælles tilrettelagte udviklingsforløb og individuelt, hvis du er motiveret for det.
Vi arbejder kontinuerligt med vores profil (natur, bevægelse og leg) i samarbejde med Legefabrikken, fysioterapeut Vibeke Winter og det lokale naturværksted. Denne proces kan du være med til at præge med dine gode idéer og viden.
Vi tager alle vores opgave alvorligt og børnenes trivsel og perspektiv vægtes højest i hverdagen. Vi har en god stemning i huset og vi siger ja til det meste, du bliver hurtigt en del af arbejdsfællesskabet. Vi vægter medarbejderinddragelse højt, så du nemt kan være med til at sætte dit præg på arbejdspladsen.
Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og arbejd med os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.
Hvem er vi?
Vi er en del af Amager Klynge B. Vores institution er en 0-6-års institution med fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper fordelt på to teams. Vi arbejder altid for et trygt børnemiljø og arbejdsmiljø, og den styrkede læreplan bruger vi som arbejdsredskab for at skabe det bedste læringsmiljø for vores børn. Vi er optaget af hele tiden at udvikle os, derfor har vi aftenmøder ca. en gang om måneden, hvor vi drøfter faglige temaer.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er indstillet på at tilpasse timerne, hvis du ønsker det. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tenna Tancula på 21 28 96 67 og planlægge et besøg.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Hvis du kunne være interesseret i en stilling i en af klyngens andre institutioner, beder vi dig gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 27. april 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i mandag, tirsdag og onsdag i uge 18 i tidsrummet kl. 09-15.00.