GULDBORGSUND: Hvor der i Kerteminde i 2018 var voldsom modstand fra de involverede lodsejere mod at betale til et storstilet stormflodsprojekt, har der i Sakskøbing været en god dialog. Og det er en del af baggrunden for, at økonomiudvalget i Guldborgsund nu skæpper godt i kassen: fem mio. kr. til et kystsikringsprojekt, der i alt løber op i 20 mio. kr.

I Kerteminde betød modstanden - 474 nej og 183 ja blandt 931 berørte grundejere - at projektet faldt, og siden har der ikke været nye initiativer. Men i Guldborgsund hæfter borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) sig ved det gode samarbejde med lokalsamfundet:

- Vi synes, at borgerne i Sakskøbing er kommet frem til en god løsning med et sluseanlæg. Der har været en fin dialog om projektet, og det er godt at opleve, at vi kan løse problemerne sammen. Også i en situation som denne, hvor man må sige, at borgerne gentagne gange har været ret pressede i forhold til deres boliger.

Sandsynligheden for hyppige oversvømmelser stiger, og alene siden 2006 har havneområdet været oversvømmet seks gange med ødelæggelser af kritisk infrastruktur som veje og anlæg til følge.

500 ejendomme beskyttes

Det er borgerne selv, der har taget initiativet til kystsikringen, og det er ifølge kystbeskyttelsesloven også de lodsejere, som får gavn af kystsikringen, der skal betale for den. Lokalt er man derfor blevet enige om en sluse i havneindløbet, der kan lukkes, når vandstanden stige. En sluse vil beskytte godt 500 ejendomme, herunder også kommunale ejendomme, matrikler, veje og havneanlæg.

Anlægsudgiften på godt 20 mio. kr. skal lånefinansieres og afdrages af lodsejerne. Kommunens giver ekstraordinært fem mio. kr. og de 15 mio. kr. betales af lodsejerne selv. Her er kommunen samtidig også lodsejer af flere matrikler, og ud over etableringstilskuddet vil kommunens bidrag udgøre cirka 100.000 kr. om året.

Der etableres en sluse ved havneindløbet til Sakskøbing. Slusen placeres på det smalleste sted og kan lukkes, når der er høj vandstand og risiko for oversvømmelse. På alle andre tidspunkter vil slusen være åben.
Både anlæg og vedligeholdelse af slusen betales af lodsejerne. Afhængig af om der er tale om en bolig med eller uden kælder, en erhvervsejendom, et etagebyggeri eller andet, ligger de årlige bidrag for lodsejerne mellem knap 1.500 kr. op til 19.500 kr. om året.
Ved kystbeskyttelsesprojekter som dette har kommunen mulighed for at søge miljøministeren om at droppe klageadgangen for borgerne i forbindelse med projektet.
Kommunen vurderer dog, at kun et ud af to hensyn, der kan tale for, at klageadgangen fjernes, er tilstede, og økonomiudvalget mener derfor, det skal være muligt for borgerne at komme med indsigelser.

Egentlig skal lodsejerne dele udgiften, men kommunen belønner fin dialog