Faaborg-Midtfyn opgiver at lovliggøre 46 høfder. De lokale sommerhusejere får to år til at fjerne dem.

Boligområder skal sikres, indtil permanent løsning er klar om ti år.

I 2025 kan der ydes tilskud på 735 millioner til skovrejsning. Der er kun søgt om 106 millioner.

Selv hvis alle tilbageværende bydere får tildelt kontrakter på CO2-fangst i milliardudbuddet, vil selskaberne ikke kunne levere tilstrækkeligt med CO2-reduktioner til at opfylde statens forventninger.

En ny database skal samle erfaringer fra tidligere byggeprojekter og gøre det lettere at vælge klimavenlige løsninger.

Kommuner og andre kan nu søge en 679 mio. stor tilskudspulje til udtagning af arealer.

Vandmiljø Randers modtager Danvas Klimapris 2025 for Storkeengen, der beskytter bydelen Vorup mod øgede regnmængder og stigende vandstand fra Gudenåen.

Der skal indføres et kvotesystem, så landbruget mindsker udledningen af kvælstof med 9.600 ton årligt.

KL og Dansk Industri fremhæver fem cases, der viser, hvordan grøn omstilling og udvikling af erhvervslivet kan gå hånd i hånd i kommunerne.

KL foreslår at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevand for at komme hurtigt i mål med at beskytte drikkevandet.

Regeringen vil hæve målet for reduktioner af kvælstof til 9.700 ton i 2027, viser lækket notat.

Regeringen foreslår et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion, men man er klar til at forhandle mere.

Selvom krig, sikkerhed og forsvar i stigende grad præger den offentlige debat, fastholder vælgerne klima som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds, viser klimabarometer.

Viborg Kommune bliver derfor nødt til at lave en såkaldt habitatvurdering, trods tidligere modvillighed i byrådet.

Næsten alle lokale grønne treparter har afleveret deres planer. Fra Ringkøbing Fjord efterlyses klare rammer for det videre arbejde, og Lyngby-Taarbæk pointerer en udfordring med skovbyggelinjer.

En ny undersøgelse sætter fokus på, hvordan grøn mobilitet understøttes i kommunerne. Analysen viser, at der er store forskelle på, hvor tilgængelige offentlige ladepunkter er for indbyggerne.

Det kan skabe uretfærdige situationer for nabokommuners borgere og peger på en demokratisk ulighed, vurderer forsker.