Efter at have været på forhandlingsbordet siden finansloven 2022 blev regeringen og et bredt flertal af folketingspartierne kort ind udskrivelsen af folketingsvalget enige om rammerne for Lillebælt og Øresund som landets to første marine naturnationalparker.
Det skriver Sjællandske Nyheder og WWF Verdensnaturfonden.
Titlen som naturnationalpark for de to havområder betyder, at der vil være et større fokus på havmiljøet. Dertil afsætter regeringen 100 mio. kr. til naturgenopretningsprojekter og formidlingsindsatser over en fireårig periode.
Heraf er cirka 76 mio. kr. øremærket specifikke projekter i Øresund, blandt andet nye sten- og muslingerev i Køge Bugt.
WWF Verdensnaturfonden var med til at foreslå opretningen af de to marine naturnationalparker. Derfor vækker det også stor glæde, at parkerne nu er en realitet.
- Det er en sejr for havnaturen, at vi nu langt om længe kan bryste os af marine naturnationalparker i Danmark. Både i Øresund og Lillebælt er de tilpas store og ambitiøse til, at det vil give et tiltrængt løft af havnaturen og gøre en reel forskel for biodiversiteten både i og uden for parkerne, siger seniorrådgiver og marinbiolog Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.
Fra kommunal side har man i flere år forsøgt at presse på at få de marine naturnationparler vedtaget. Det gælder blandt andet Køge Bugt Alliancen, som tæller syv kommuner. Alliancen har flere gange kritiseret hastigheden, eller manglen på samme, i Folketingets arbejde med at blive enige om parkerne.
Samme kritik er flere gange kommet fra kommuner som grænser ud til Lillebælt.
- Vi ved, fiskene er væk, og vi ved, at havmiljøet har det elendigt. Vi ved, hvad der skal til for at forbedre det. Så der er ingen grund til at nøle. Det er kun at få arbejdstøjet på, sagde byrådsmedlem i Kolding og Naturpark Lillebælts formand Jørn Chemnitz (SF) i 2024.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











