SØNDERBORG: For to år siden besluttede byrådet i Sønderborg at bevilge 2,5 mio. kr. til fire boliger plus et fælleshus til særligt udsatte borgere - hjemløse, psykisk sårbare, misbrugere el.lign. - og senere på året blev der bevilget yderligere en mio. kr. til at nedrive en bygning og byggemodne grunden til de nye boliger.
Men selv om der siden er brugt 664.000 kr. på ekstern rådgivning, nedrivning og byggemodning, har social-, senior- og handicapudvalget nu indstillet til byrådet at droppe planerne, fremgår det af mødereferatet.
Efter en afklarende proces er forvaltningen nemlig nået frem til, at det ikke er muligt at holde byggeriet inden for de økonomiske rammer, som almenboligloven tillader.
Og derudover vil prisen for byggeriet betyde, at huslejen vil blive så høj, at de færreste i målgruppen vil kunne betale den. Det skyldes særligt de ændringer i kontanthjælpen, der trådte i kraft sidste år.
I stedet for nybyggeriet vil forvaltningen nu overveje alternative løsninger inden for det beløb, der er afsat til opgaven.
- Der er et klart behov for, at vi finder på noget. Men lige nu har vi konkluderet, at med alle de udfordringer, vi er løbet ind i på Mågevænget, så kan det ikke lade sig gøre at realisere projektet, siger udvalgsformand Stefan Lydal (DF) til TV Syd.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









