GLOSTRUP: Når der opstår behov for renoveringer, bygningsændringer eller nye lokaler i Glostrup Kommune, kan de enkelte forvaltninger ikke bare henvende sig til ejendomscentret og bede om at få det fikset.
I stedet har et tværgående netværk for hele organisationen ansvaret for at prioritere, hvad der er vigtigst.
- Det er no-go at gå direkte til ejendomscentret og spørge: "Kan I ikke lige..." Vi er nødt til at passe på ressourcerne i centret og prioritere, hvad der er vigtigst, fortæller kommunaldirektør Maj Buch under en temasession på KL's Klima- og Miljøtopmøde.
Kommunen har arbejdet strategisk med sin bygningsmasse, som omfatter 69 ejendomme fordelt på 115 bygninger og 152.000 etagekvadratmeter til en samlet værdi af 1,4 mia. kr.
Ti års plan
Samtlige kvadratmeter blev systematisk gennemgået fra 2022 til 2025 i et bygningssyn, hvor alt blev klassificeret efter en skala fra ét (bedst) til fem (dårligst). I første omgang er målet at få alle på højst tre, og på baggrund af bygningssynet har man nu lavet en ti års plan for bygningsvedligehold.
Det hele er foregået i det tværgående netværk, hvor hele direktionen sad med fra start, og hvor den indtil videre fortsat sidder.
Her forhandles det, hvad de enkelte lokaler skal bruges til, hvilke behov der er mest påtrængende, og hvordan man bedst understøtter kommunens visioner og byudviklingsplaner med sine valg.
Her holdes også overblik over igangværende og mulige køb og salg af grunde og ejendomme, aktuelle byudviklingsplaner og overvejelser om ændret anvendelse af bygninger.
- Vi bemandede det ledelsestungt fra start, og direktionen er blevet i netværket, for en stor del er også at forhandle og bøje arm. Men bagefter står vi samlet om vores prioriteringer, siger Maj Buch.
Stor appetit på nyt
Glostrup er en af landets største vækstkommuner og har derfor et stort anlægsprogram, og desuden er budgettet til bygningsvedligeholdelse blevet øget. Så der er penge at prioritere. Men behovene er også store.
- Vi har gamle bygninger med et stort vedligeholdelsesbehov, og befolkningsvæksten giver nye, konkurrerende behov og enorm appetit på nye tiltag. Men er appetit altid lig med behov, spørger kommunaldirektøren.
Hun peger på, at de fleste gerne vil have egne lokaler, men at det ikke giver mening, hvis de kun anvendes få timer om ugen.
Derfor er ambitionen en effektiv anvendelse af kvadratmeterne og at overveje, om nogle brugere kan have glæde af hinanden. For en geografisk lille kommune som Glostrup giver det også mening at se på kapaciteten på tværs af kommunegrænser – hvor mange svømmehaller, skøjtehaller og klatrehaller er der f.eks. brug for på Vestegnen?
Et eksempel på, hvordan brugen af lokalerne optimeres, er en igangværende renovering af rådhuset. Her vil en bedre udnyttelse af lokalerne frigøre to af seks rådhusbygninger til byudvikling.
- Der kan også være lokalerokader, som er en god idé, men som vi lige parkerer, fordi nu prioriterer vi tre andre. Vi prioriterer ressourcerne og ændrer kulturen fra at tænke "min bygning" til "vores bygning", fortæller Mai Buch.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
