Fire gode eksempler på, hvad en arkitekturpolitik kan

Hvad kan man som kommune egentlig opnå, hvis man formulerer en arkitekturpolitik?

Det spørgsmål sætter Arkitektforeningen i en ny folder spot på.

Fire kommuners indsats er i folderen fremhævet som illustration af hvert sit argument for, hvorfor kommunerne med fordel kan have en arkitekturpolitik.

Forøg livskvaliteten for alle – Gladsaxe

Gode fysiske rammer kan understøtte inklusion og tilgængelighed og øge livskvaliteten i hverdagen, og et eksempel herpå er Søborg i Gladsaxe Kommune.

Den arkitekturpolitik, som kommunen vedtog i 2022, har sat retningen for fornyelsen af Søborg Hovedgade, der har fået mere beplantning og bedre opholdsmuligheder, en hastighedsgrænse på 40 km/t og smallere vejbaner til fordel for bredere cykelstier og fortove.

Mange af arealerne er udført med grus, træer og planter, som både gavner biodiversitet, tilfører herlighedsværdi og hjælper med at opsamle regnvand og nedkøle
ved hedebølger.

Gladsaxe har undervejs inddraget borgere, erhvervsdrivende, ejendomsejere og interesseorganisationer såsom cyklistforbund og tilgængelighedsråd.

Værn om kulturarven og den fælles identitet – Tønder

Tønder har en historisk bymidte, der rummer en rig kulturarv, og kommunens arbejde med at bevare og udvikle det miljø bliver fremhævet som eksempel på, hvordan det at udpege det særlige ved et sted øger forståelsen for det, der skal værnes om.

- Med arkitekturpolitikken er der taget lederskab på at styre udviklingen af Tønder Midtby i tråd med det politiske ønske om at passe på og fremme kulturarven, siger borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) om arbejdet.

Kommunen har udarbejdet et arkitektonisk kvalitetsprogram for Tønder Midtby. Der er fokus på, hvordan man styrker det historiske miljø, og hvordan nybyggeri bliver indpasset i den historiske kontekst.

Borgere og det lokale erhvervsliv har deltaget aktivt, og undervejs er det lykkedes at tiltrække investeringer og fonde.

Skab en fælles vision – Vejle

Et projekt i Vejle Kommune viser, at fysisk planlægning kan vende en udfordring til en positiv forandring. 

Byen er udfordret af stigende mængder vand, der løber ned og samles i den lave del. En henvendelse fra et boligselskab, der kæmpede med vand i kældrene, har efterfølgende bredt sig og er blevet til et større, kommunalt styret klimaprojekt med bl.a. etablering af en klimapark.

Formålet er at lede overfladevand fra hele afstrømningsoplandet frem til Vejle Fjord. Den bærende idé er, at vandet ikke må påvirke boliger og infrastruktur negativt, men i stedet skal skabe gavn og merværdi for borgerne i området.

- Arkitekturpolitikken sikrer kvaliteten i projektet, som fx når Vejle Kommune arbejder med klimatilpasning og flytter fokus fra afværgeforanstaltning til rekreativt bynært område med øget biodiversitet og forbedring af miljømæssige tilstande i fjorden, siger stadsarkitekt Lisbet Wolters.

Styrk inddragelse og fællesskab – Faaborg-Midtfyn

Når borgere og interessenter inviteres ind, forankres arkitekturen i lokalmiljøet. Det har man gjort i Faaborg-Midtfyn Kommune.

“Gennem dialog kan der udvikles projekter, som alle kan være glade for og stolte af. Derfor vil vi fortsat arbejde for at bruge inddragelse som et udviklingstiltag i en form og et omfang, der er tilpasset det enkelte projekt,” hedder det bl.a. i kommunens arkitekturpolitik.

I folderen fremhæves en tidligere skosålefabrik, som kommunen har stillet til rådighed for borgerne, til gengæld for at de skulle fylde bygningen med aktiviteter. I dag er stedet et aktivt og socialt omdrejningspunkt for det lokale liv med bl.a. fællesspisning, sport og butikker side om side.

dotn