En national råstofplan, som skal sikre, at der også i fremtiden er grus til veje og byggeri, er en del af regeringsgrundlaget for den nuværende regering. Fire år inde i regeringsperioden, og med et nærtstående folketingsvalg, har regeringen ikke præsenteret en plan. Det møder kritik i branchen og på Christiansborg, skriver DR.
Udfordringen er ifølge DR velkendt og nærtstående. De millioner og atter millioner af ton grus, der skal bruges til fremtidens veje og byggeri, ser ud til at blive en mangelvare. I et interview med DR Nyheder siger miljøminister Magnus Heunicke (S), at han ikke kan garantere, at planen kommer inden et valg.
Samtidig står Danske Regioner, som i flere år efterlyst en samlet strategi, skriver mediet. Flere regioner arbejder på egne råstofplaner, men møder stor utilfredshed med planerne hos kommuner, borgere og andre interessenter. Som reglerne er i dag, er det fx ikke muligt at give naboer til grusgrave kompensation på samme måde, som naboer til vindmøller eller solcelleparker kan få det.
Som DK Nyt tidligere har beskrevet, kan kommuner heller ikke komme med indsigelser til regioners råstofplaner, andet end via et høringssvar. Det har tidligere borgmester i Frederikssund Tina Tving Stauning (S) forsøgt at ændre på uden held ved at foreslå miljøministeren, at uenigheder fremadrettet bør kunne indbringes for miljøministeren eller ministeren for byer og landdistrikter.
SF og Danmarksdemokraterne kritiserer overfor DR regeringen for svigt og løftebrud.
- Jeg synes helt klart, at vi godt kan begynde at snakke om løftebrud, lyder det bl.a. fra Marianne Bigum, der er råstofordfører for SF.
Magnus Heunicke garanterer, at regeringen gør hvad den kan:
- Jeg kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan for at nå så langt som muligt ad den vej, men mangel på råstoffer vil være et problem, vi i stigende grad vil have i Danmark i de kommende år, siger miljøministeren.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










