dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hovedstaden sender ny råstofplan i høring: Stiller nye krav til bæredygtighed

Planen skal sikre fremtidig adgang til råstoffer som sand og grus til byggeri og anlæg. Regionen opfordrer bl.a. kommuner til at give deres input.

Regionerne har ansvaret for at udpege områder, hvor der kan graves efter råstoffer. Det skal sikre en stabil forsyning af lokale råstoffer som sand og grus til byggeri, veje og anlæg, samtidig med at der tages hensyn til miljø, natur og omkringboende.

Nu har et flertal i regionsrådet i Region Hovedstaden sendt forslag til en ny råstofplan i offentlig høring.

- Det er vigtigt at sikre råstoffer til fremtidens byggeri og infrastruktur. Vi ved, at det er et område med mange interesser, og vi har bestræbt os på at finde en god balance. Nu inviterer vi naboer og andre interesserede til at sende deres høringssvar, så vi kan skabe en plan, der tager flest mulige hensyn, siger formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden Line Ervolder (K). 

Fokus på genbrug og alternative råstoffer

Regionen har taget helt nye skridt i planen med et øget fokus på bæredygtighed. For første gang er det indregnet, at knap 18 procent af råstofferne skal komme fra genbrugte byggematerialer og alternative råstoffer.

- Vi står i en virkelighed, hvor det her i regionen bliver stadig sværere at finde nye graveområder, hvor vi samtidig tager hensyn til naboer og natur. Derfor er det helt afgørende, at vi genbruger mere og undersøger mulighederne for at anvende alternative råstoffer, siger Line Ervolder (C).

Forslaget til Råstofplan 2025 og den tilhørende miljørapport sendes i 11 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra 15. maj 2025 til 31. juli 2025.


ap 

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/hovedstaden-sender-ny-raastofplan-i-hoering-stiller-nye-krav-til-baeredygtighed

GDPR