HOLBÆK: For at få mere skov og bynær natur har politikerne i Holbæk Kommune besluttet at sløjfe tre lokalplaner for Store Merløse, Knabstrup og Undløse.
I områderne skal der rejses kommunal skov og udvikles natur, så kommunen opnår sine mål for klima og biodiversitet.
Annuleringen af lokalplanerne får ingen konsekvenser for borgere eller virksomheder, da områderne, som godt nok er udlagt til både erhverv og bolig, aldrig er blevet udnyttet.
- Når vi planlægger skovrejsning, arbejder vi bevidst med variation og sammenhæng. (...) Vi tager også lokale input med videre, så adgang og brug bliver tænkt ind fra start, siger Jarl Falk Sabroe (S), formand for Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Kommunalbestyrelsen i Holbæk skal tage endelig stilling til ophævelsen af lokalplanerne på sit møde onsdag den 25. februar.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









