Frilandsmuseet vil med børnevenligt byggeværksted og inddragende museumsformidling vise, hvordan fortidens huse var bæredygtige og kan pege os mod en mere klimavenlig fremtid. Samtidig skal forskning fra Lyngby styrke frilandsmuseer i hele Europa. Projektet er finansieret af Velux Fonden.

På Frilandsmuseet står mere end 100 gamle bygninger, der viser, hvordan vi har boet i Danmark gennem de sidste 350 år. Med deres lave døre, et ofte mørkt og fugtigt indeklima og en snert af ko-lugt giver de gamle huse indtryk af en primitiv fortid.

Men hvad de fleste gæster ikke ser, er, at husene faktisk også vidner om en langt mere bæredygtig byggestil (og livsstil), end nutidens moderne byggerier kan prale af.

Nu har Frilandsmuseet fået fem mio. kr. fra Velux Fonden til at skabe en tidssvarende og publikumsrelevant formidling om, hvordan fortidens husbyggerier kan vise os vejen til en mere bæredygtig fremtid.

- Datidens huse var bygget af naturlige materialer, der kunne nedbrydes i naturen, og som stammede fra lokalområdet. Dengang tænkte de ikke på det, men set med nutidens klimaaspekt for øje var det en utrolig bæredygtig måde at bygge på. Og fordi materialerne var lokale, kunne de konstant vedligeholde deres huse, siger Signe Lykke Littrup, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet og projektleder for det nye formidlingsprojekt.

- De byggede i et tæt samspil med naturen og til evigheden. Det kan vi lære af i dag, hvor et nyt køkken måske holder i 15 år. De historiske huse rummer en viden og bæredygtighed, som er utrolig relevant for os i dag.

Stråtag som en skovl

Et eksempel er gården fra Tågense på Lolland, hvor stråtaget mod vest er formet som en skovl for at bøje vinden af og undgå unødigt varmetab. Andre har bygget dørene lave, for at så lidt som muligt varme slap ud, når man åbnede den.

Et andet eksempel på klimatilpasning er gården fra Ejdersted, en frisisk halvø ved Sydslesvig. Den lå på en kunstig høj som beskyttelse mod stormflod, mens der rundt om den var opført kanaler til at afvande den frugtbare marsk.

For at gæsterne fremover bedre kan forstå, hvordan fortidens huse er bygget både fra og til deres lokale omgivelser, vil Frilandsmuseet skabe et byggeværksted, hvor børn og voksne i bedste Lego-stil kan designe og bygge deres eget miniature-hus.

Inspirationen kommer fra de historiske bygninger, og materialerne som ler, strå, sten, træ og tørv kan - i miniature-form - indsamles rundt på Frilandsmuseets store landarealer.

Pileflet

I sommeren 2022 og 2023 vil arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi - Arkitektur bygge modeller, der forstærker de historiske huses kendetegn og materialer.

- Det kan være et pyramideformet loft eller et hegn af pileflet, så gæsterne selv kan opleve, hvordan materialerne og formerne skaber anderledes rum, end vi er vant til. At lyset og luften kommer ind på andre måder. Måske er det noget, vi selv kunne tænke os mere af i hverdagene - forskellige rum og en tættere fornemmelse af de steder, vi faktisk bor, siger Signe Lykke Littrup.

Formidlingen er så nyskabende, at et hold af forskere fra Roskilde Universitet sideløbende vil undersøge, hvordan det modtages af et moderne publikum. Kan det skabe interesse og forståelse for fortidens huse og i sidste ende inspirere til nutidens boligidealer?

Resultaterne fra forskningen bliver løbende præsenteret for en række europæiske frilandsmuseer, der alle arbejder (og kæmper) med at formidle om fortidens bygninger.

- Vi har et godt og tæt samarbejde med de øvrige frilandsmuseer i Europa, som naturligvis er meget interesserede i det her projekt, siger Signe Lykke Littrup.

Fortidens huse kan pege mod klimavenlig fremtid