Forsvarsministeriet får ny departementschef fra Klimaministeriet

KORT NYT7. SEP 2020 11.20

Forsvarsministeriet har fra i dag, mandag, fået ny departementschef i skikkelse af Morten Bæk. Han kommer fra en tilsvarende stilling i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og har tidligere været direktør for Energistyrelsen. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Forsvaret er en grundpille i det danske samfund og for Danmarks internationale relationer. Jeg vil gå ydmygt til den store opgave, der venter mig - og ser meget frem til samarbejdet med forsvarsministeren og forsvarets mange dedikerede og dygtige medarbejdere, siger den nye deprtementschef. 

47-årige Morten Bæk er uddannet cand.scient.pol. Han afløser Thomas Ahrenkiel, der stoppede 1. august og skulle have været ambassadør i Berlin, men det blev droppet efter skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste. Siden 1. august har Pernille Reuter været konstitueret departementschef i ministeriet.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard