Grisegylle i tanken:
100 kommunale benzinbiler skal afprøve biometanol

KORT NYT21. SEP 2020 11.40

SKANDERBORG / KØBENHAVN: I samarbejde med Skanderborg Kommune, Københavns Kommune og FDM skal i alt 100 benzinbiler prøve at køre på biometanol hen over de næste to år. Biometanol, som er produceret på dansk grisegylle, kan reducere CO2-udledningen i bilerne med 70 pct., oplyser DR Nyheder.

Bilerne, der skal indgå i forsøget, består af kommunale biler fra Skanderborg og Københavns kommuner og glatbanebiler fra FDM's køretekniske anlæg i Silkeborg og Roskilde.

Rækkevidden på en tank biometanol er 60 pct. af en tank med benzin. Man skal derfor tanke næsten dobbelt så ofte, når man kører på biometanol. Alligevel reduceres bilens CO2-udledning med 70 pct. En del af forklaringen er, at biometanol kommer fra gasser, som genbruges i bilerne i stedet for at slippe ud i atmosfæren.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard