
AARHUS: Den 1. oktober 2017 skal ca. 130.000 husstande uden for Aarhus midtby i gang med at affaldssortere mere glas, plast og metal samt pap og papir hjemme hos dem selv. For byens mange villaejere betyder det en eller to ekstra affaldsbeholdere til det sorterede affald – alt efter behov.
Standardløsningen er en to-delt beholder, hvor glas, plast og metal puttes i det ene rum og papir og småt pap i det andet. Hvis man ikke foretager sig noget, vil man automatisk få leveret denne beholder, der passer til langt de fleste husholdningers behov.
Det er dog også muligt at bestille en mere rummelig løsning. Her er der to separate beholdere: Den ene til glas, plast og metal og den anden til papir og småt pap.
Særlige skraldebiler
De nye beholdere til affaldssortering tømmes af en særlig skraldebil, der også er delt i to rum. Herefter køres affaldet til eftersortering og videre forarbejdning. Samtidig med at villaerne får ekstra beholdere, begynder den nye affaldssortering også der, hvor man har lokale fællesløsninger, for eksempel i boligforeninger. Her er det ejeren eller administratoren i foreningen eller ejendommen, der skal vælge nye affaldsbeholdere.
Formålet med affaldssorteringen er at få fat i de ressourcer, der er gemt i affaldet, så de kan genanvendes til nye produkter. På den måde spares der både dyrebare råstoffer fra naturen og på energi og CO2-udledninger.
Afhængig af hvilken løsning, man vælger, stiger det samlede årlige gebyr ca. 220 kr. eller 380 kr. pr. husstand.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.