Den sjældne ferskvandsfisk snæblen skal tilbage som en fast bestanddel af Kongeåen, og gennem Life Naturprojekt Kongeåen tages et nyt stort skridt, når der i denne uge udsættes 240.000 snæbler.
- Udsætningerne er en vigtig del af en større indsats, hvor vi både forbedrer naturen i og omkring åen og skaber bedre levevilkår for snæblen. Målet er, at bestanden på sigt kan klare sig selv, siger Esbjergs kommunaldirektør Rikke Vestergaard, som også er projektejer på Life Naturprojekt Kongeåen.
Indsatsen er det næste skridt i projektets udsætningsprogram, som startede sidste år med udsætning af ca. 450.000 snæbellarver i to etaper. Med moderne DNA-teknik følger man, hvilken udsætning der giver flest tilbagevendende fisk.
Snæblen er en sjælden art i laksefamilien og en helt særlig del af den sydvestjyske natur. Arten fandtes tidligere i flere vandløb i området.
Ifølge Michael Deacon, som er rådgiver for projektet, er erfaringerne fra udsætningen sidste år meget positive.
- Antallet af de opdrættede, levedygtige snæbelyngel var over forventning. Ved udsætningen kunne vi se, at ynglen hurtigt søgte ind mod brinkernes vegetation, hvor de finder skjul og føde. Projektet vil give svar på flere dele af snæblens hemmelige liv i ferskvand, siger han.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









