Naturfrederne: Græs er ikke en taberafgrøde

I nærmeste fremtid tager Danmarks nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hul på politiske forhandlinger om en grøn tillægsaftale til den landbrugspakke, som i sidste uge blev stemt igennem i Folketinget af blå blok.

Hos Danmarks Naturfredningsforening har man gjort sig konkrete tanker om hvilke tiltag, som skal ind i tillægspakken, hvis den skal andet end blot være ‘pyntegrønt’ på De Konservatives politiske profil.

Øverst på listen over naturfredningsforeningens indput står ønsket om ‘færre hektar under plov’:  

- Det allervigtigste er, at færre jorde bliver pløjet fremadrettet. Danmark er Europas mest intensivt opdyrkede land, og det er hovedårsagen til de miljø- og naturproblemer, som vi står i, siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, til dk-teknik.

Teknisk gennembrud
Rikke Lundsgaard peger på, at det af landbrugspakken ikke fremgår klart, hvilke jorde, der fremover vil blive taget ud af drift og hvilke, der fortsat kan blive gødsket med samme eller større mængder end i dag. Dog har der i de politiske forhandlinger været en gennemgående stemning af, at nogle landmænd vil ende som tabere og andre som vindere, når den målrettede gødskningsregulering bliver foldet ud i praksis.

Men landmændene med sårbare jorde behøver ikke at stå tilbage som tabere, mener naturforeningen:
- Vi peger på, at man ved at omlægge en del hektar landbrugsjord til vedvarende græsmarker, kan understøtte en ny erhvervsgren for landbruget, siger Rikke Lundsgaard og uddyber:

- Vi står overfor et teknisk gennembrud, hvor man kan trække en masse proteiner ud af græs, som man kan bruge til at fodre grise og fjerkræ. Derudover kan den grønne biomasse, man får tilovers, bruges i produktionen af grovfoder, gødning og energi.

Græs er ikke for tabere
Rikke Lundgaard medgiver, at der naturligvis vil være en del udgifter forbundet med omlægningen af produktionsapparater og lignende i landbrugssektoren, der i stor stil er indrettet til at håndtere korn og andre afgrøder.

- Vores pointe er bare, at græs ikke nødvendigvis er en taberafgrøde. Det basale regnestykke viser, at der er rigtig gode indtjeningsmuligheder i kløvergræsset, fordi det giver en større proteinproduktion end den man får fra korn, siger Rikke Lundgaard til dk-teknik.

Derudover vil omlægningen til flere vedvarende græsarealer, især hvis der er tale om såkaldte marginaljorde, som typisk har en del natur- og dyreliv, og som er svære at dyrke, have stor værdi for miljøtilstanden, vurderer naturfredningsforeningen.

I alt har Danmarks Naturfredningsforening fremlagt syv ønsker, som man håber, at en mulig kommende tillægsaftale til landbrugspakken vil indeholde. Ønskerne går under overskrifterne 1. Færre hektar under plov, 2. Ekstensivering af lavbund i ådale og ved søer og vandløb, 3. Økologi som miljøpolitisk virkemiddel, 4. Udvikling af grøn biomasse, 5. Behold lov om forbud mod at gødske og sprøjte i §3 naturområder, 6. Mindre grødeskæring, og 7. Mere jordfordeling.

Det er den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som skal stå i spidsen for forhandlingerne om tillægspakken. Forhandlingerne vil være første test på samarbejdet mellem regeringen og de blå støttepartier. De Konservative har som eneste parti i blå blok holdt på, at landbrugspakken er for sort, og at en grøn tillægsaftale er nødvendig, således at kvælstofudledningen de næste tre år bliver bragt ned. De Konservative vil dog ikke fortælle, hvordan og hvor meget kvælstofudledningen skal bringes ned.