Nu skal Lilleholt forholde sig til Parisaftalen

Den 22. april åbner verdens nationer ved en ceremoni i New York op for, at de 195 lande bag klimaaftalen, som blev indgået i Paris ved COP21 i december sidste år, kan sætte deres signatur på aftaleteksten. Udover en underskrift skal landene ratificere aftalen ved at tage de nødvendige hjemlige skridt, som gør, at landene rent faktisk arbejder på ‘at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under to grader i forhold til det førindustrielle niveau’, som det lyder i teksten.

Derfor har de fire oppositionspartier – Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale – nu kaldt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd om, hvordan han og regeringen vil arbejde for at øge det klimapolitiske ambitionsniveau i Danmark og ikke mindst EU.

Men hos De Radikale er optimismen forud for samrådet 6. april svær at få øje på:
- Jeg regner desværre med, at den såkaldte klimaminister endnu engang vil fortælle os, at han ikke har tænkt sig at gøre noget. Venstre har jo den holdning, at Danmark allerede har gjort nok, så min forventning til, at den nuværende regering har tænkt sig at spille en progressiv rolle, er lig nul, siger Andreas Steenberg (R), der er energi- og transportordfører, til dk-teknik.

Et ramaskrig
Hos Alternativet lyder lignende toner fra klima-, energi- og miljøordfører Christian Poll:
- Det signal, som er så vigtigt at sende, og som gør, at resten af verden igen og igen kigger i vores retning, er, at vi har høj velfærd, et velfungerende erhvervsliv med høj vækst indenfor grøn energiteknologi samtidig med, at vi stiller skrappe krav om at nedbringe CO2-udledningerne. Det er dét samspil, som er interessant, fordi man mange steder frygter, at ambitiøse klimamål er lig med fattigdom. Og det er dén ambition, jeg ikke forstår, regeringen ikke forfølger, siger han til dk-teknik.

Christian Poll peger blandt andet på 'det fatale signal’, Venstre sendte, da man op til COP21 valgte at sænke den danske målsætning om 40 procent CO2-reduktion i 2020 til 37 procent:

- Det vakte et ramaskrig blandt dem, som troede, at Danmark var i grøn front. Det handlede om, at regeringen ikke var villig til at stille krav til transport- og landbrugssektoren herhjemme, og den beslutning gav altså dønninger ude i verden, siger Christian Poll.

Opgør med grøn vindernation
På samrådet skal klimaministeren desuden svare på om og i så fald hvordan regeringen vil arbejde for, at EU hæver sine ambitioner i 2020-, 2030- og 2050-reduktionsmålene. Men det tegner sort, mener Andreas Steenberg:

- Vi så det under COP21, hvor det meget symptomatisk primært var danske embedsmænd og ikke regeringen, der var aktiv i forhandlingerne, og vi ser det generelt i EU-regi, at Danmark lægger sig i slæbesporet, når man forhandler. Det er egentlig ret trist, siger han og peger på seneste udmelding i weekenden, hvor to Venstre-profiler, Esben Lunde Larsen (miljø- og fødevareminister, red.) og Troels Lund Poulsen (erhvervs- og vækstminister, red.) tager afstand fra den Grøn Vækst-pakke, som blev forhandlet hjem i 2009 under Anders Fogh-regeringen, og som skulle gøre Danmark til ‘grøn vindernation' med titusinder af nye job i fremtidens grønne industrier.

- Det opgør illustrerer fint, hvor den grønne dagsorden står under den her regering, siger Andreas Steenberg.

Det åbne samråd finder sted onsdag den 6. april kl. 9.30-10.30 på Christiansborg.