Hver fjerde kommune afstår fra at blive klimakommune

71 ud af landets 98 kommuner lever i dag op til titlen som ‘klimakommune’. En titel, som en kommune kan få, hvis den indgår en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to pct. om året.

Dog lader det nu til, at klimaordningen har nået sit mætningspunkt, for de resterende 27 kommuner udenfor ordningen kan være svære at få ombord i projektet, erkender Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi har fået aftaler med de kommuner, som kan og vil – dybest set. Derfor er vi heller ikke proaktive for at få de sidste med, siger Jens la Cour, der er kampagneleder hos naturfredningsforeningen. Han understreger dog, at muligheden står åben.

Ringkøbing-Skjern er blandt dem, der står udenfor:

- Vi har bestemt overvejet det, og vi har også haft drøftelser med Danmarks Naturfredningsforening om det, men nu har Realdania også henvendt sig og vil have os ind i Compact of Mayors-ordningen, og de mange ordninger betyder, at vi er nødt til at prioritere, for der følger altid en vis portion administration med i den slags, siger Thomas Damgaard, afdelingsleder for Natur og Miljø, til dk-teknik.

Hvorfor regne om?
I forgårs kunne Frederiksborg Amts Avis berette, at Halsnæs Kommune ikke længere ønsker at lave en årlig opgørelse over dens CO2-udslip, og dermed lever Halsnæs ikke længere op til klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, som oprindeligt gik frem til 2025.

Den politiske beslutning er truffet i forbindelse med en budgetaftale, hvor Halsnæs har lavet en større besparelse på miljøområdet. Ifølge Rikke Hvelplund, miljø- og teknikchef i Halsnæs, har det kostet kommunen mellem 50.000 og 100.000 kr. årligt at få en ekstern rådgiver indover til at udfylde diverse dokumentationskrav i klimaaftalen.

- Jeg vil ikke sige, at CO2-regnskabet i sig selv er et godt styringsredskab. Vi følger naturligvis med i det kommunale energiforbrug og kigger på, hvor det kan være smart at lave nye investeringer osv., men det kan vi godt uden at regne energien om til en CO2-udledning, siger Rikke Hvelplund til dk-teknik.

Anstrengt forhold
Ifølge Jens la Cour er der forskellige årsager til, at de tilbageværende kommuner afstår fra titlen:

- Nogle kommuner siger, at de er langt mere ambitiøse end de to procent CO2-reduktion om året, men de kan bare ikke dokumentere det.

- Andre, typisk nogle af de store landbrugskommuner, har et anstrengt forhold til Danmarks Naturfredningsforening, så der har byrådet besluttet, at man decideret ikke vil være klimakommune, siger han.

Kommunerne kan eksempelvis bringe CO2-emissionerne ned ved at spare på energien, renovere bygninger, købe elbiler og købe energirigtigt ind.

Antallet af 'klimakommuner' har været oppe på 76, men ligger nu på 71, eftersom enkelte kommuner har valgt ikke at forlænge deres aftaler, efter de er udløbet, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.