Klimakommune: Regnskabet er enormt simpelt

Den klimaaftale, som 71 kommuner i dag har indgået med Danmarks Naturfredningsforening om at bringe kommunens CO2-udslip fra egne aktiviteter ned med minimum to pct. om året, giver ‘rigtig god mening’. Det fortæller et par af de erfarne klimakommuner til dk-teknik.

-  Det er bestemt en driver til at få ting til at ske på klimafronten, at vi forpligter os i en aftale og regner på CO2-emissionerne. Vi har for eksempel lavet en klimaplan, der går på tværs af alle forvaltningsområder, og som har til mål at gøre os helt CO2-neutrale i 2050, siger Karen Marie Pagh Nielsen, chefkonsulent for klimasekretariatet i Helsingør, der har været klimakommune siden 2008.

Også Skanderborg er glad for kontrakten:

- Vi har investeret små 50 mio. kr. i energiforbedringer i de kommunale bygninger, og det kan vi tydeligt se på vores tal. Så det er en måde at vise politikerne på, at det her faktisk virker – både på CO2-udslippet og energiforbruget, siger Susanne Skårup, der er klimamedarbejder, til dk-teknik.

Nye energikilder giver CO2-fald
Kommunerne laver det årlige klimaregnskab på baggrund af data om det kommunale energiforbrug. De ganger dermed CO2-emissionsfaktorer for de forskellige energityper; flis, affald, gas osv., sammen med tallene i energiregnskabet.

Susanne Skårup, der har opgjort Skanderborgs CO2-regnskab hvert år siden 2009, mener ikke, at opgaven er ‘voldsomt krævende’. Hun roser derimod konceptet for blandt andet at kaste lys over fordelene ved at skifte energikilde:

- Når vi skifter fra oliefyr til fjernvarme eller fra oliefyr til varmepumper, så falder energiforbruget ikke, men det gør det CO2-udledningen, og det er meget relevant i forhold til klimaforandringerne, siger hun til dk-teknik.

Anderledes ser man på det i Halsnæs Kommune, der i sidste uge meldte ud, at den ikke længere vil lave en årlig CO2-opgørelse, da det har kostet kommunen mellem 50.000 og 100.000 kr. årligt i ekstern bistand at udfylde dokumentationskravene. Derudover mener Halsnæs’ miljø- og teknikchef Rikke Hvelplund ikke, at ‘CO2-regnskabet i sig selv er et godt styringsredskab’, som hun forklarede til dk-teknik.

Uafhænighedsfordelen
Men den oplevelse er Vordingborgs klimakoordinator, Karsten Kolle, helt uenig i:

- Det er blevet enormt simpelt for os at lave opgørelsen. Der er stor metodefrihed i de krav, som bliver stillet fra Danmarks Naturfredningsforening, og jeg har sorteret i datagrupperne, så nu er det kun tal, vi med garanti ved, vi kan trække ud hvert år, siger han til dk-teknik.

Helsingør får ligesom Halsnæs lavet klimaregnskabet ude i byen, og her vurderer Karen Marie Pagh Nielsen, at kommunen lægger omkring 50.000 kr. årligt til de eksterne konsulenter.

- Det er en prioritering af vores tid til egentlige klimaaktiviteter. Og så ser vi også en fordel i den uafhængighed, der er, når rapporten er lavet ude af huset, siger hun til dk-teknik.