Grønne tage understøtter den bæredygtige by

Det ser idyllisk ud, når fugle og insekter kan fordrive dagen på et hustag dækket af planter. Men det er ikke kun et hyggeligt indslag i bybilledet; de grønne tage understøtter byers klimatilpasning og bæredygtig udvikling.

Det fortæller Marina Bergen Jensen, professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, der i samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut og Aalborg Universitet har gransket eksisterende viden om grønne tage som klimatilpasningsmodel:

- Det er veldokumenteret i en række udenlandske undersøgelser, at et standard, ekstensivt grønt sedumtag i gennemsnit tilbageholder omkring halvdelen af den årlige nedbør. Det betyder mindre afledning af regnvand til kloakken og LAR-anlæggene (lokal afledning af regnvand, red.), siger Marina Bergen Jensen til dk-teknik.

Hun understreger, at der er en række tekniske forhold, som spiller ind på tagenes evne til at afstrømme vandet – bl.a. vækstlagets tykkelse, tagets opbygning, og hvor kraftigt et plantedække der er.

Dog viser forsøg, at de almindelige, ekstensive, grønne tage, som typisk er mellem fem og ti cm tykke, ikke hjælper ved skybrud:
- Hvis først der kommer et ordentligt skyl, så batter de her tynde, grønne tage ikke. Så er de næsten ligegyldige.

Tykt vækstlag og blå tage
Marina Bergen Jensen peger på tre tagkonstellationer, der kan håndtere såkaldt femårsregn, som er kraftige byger, hvor der falder omkring 40 mm vand i løbet af få timer.

Den ene model går på, at man i stedet for tynde, ekstensive opbygninger, anvender semiintensiv eller intensiv opbygning, hvor vækstlagets tykkelse er ca. 12 cm eller mere:

- Det er en dyrere konstruktion og kræver statiske beregninger. Ved nybyggeri er det nemt at tænke ind, men det kan være en svær løsning på eksisterende bygninger, siger Marina Bergen Jensen.

Den anden model er en kombineret løsning, hvor et grønt tag håndterer noget af vandet, mens det resterende bliver ledt ned til en LAR-løsning – fx et regnbed i gården eller et trug på gaden.

Endelig er der den løsning, som Marina Bergen Jensen kalder for blå tage:

- Her udnytter man, at alle tage i Danmark er beregnet til at kunne bære en snelast om vinteren. Man bygger derfor magasiner, et form for lager, ovenpå tagene, hvorfra vandet kan dræne af i dagene efter et skybrud. På den måde forsinker man afledningen.

Mangler dokumentation
Udover at de grønne tage skåner kloakker og rensningsanlæg for store vandmængder, har de både sociale, økonomiske og miljømæssige sidegevinster; alt fra æstetik og biodiversitet til køling af byen og længere levetid for det underliggende tag.

- De her sidegevinster skal også regnes med, når vi taler om en samlet vurdering af effekten ved at etablere et grønt tag, siger Marina Bergen Jensen.

En af udfordringerne ved at få de grønne tage udbredt som anerkendt klimatilpasningsmetode er, at der i dag mangler fælles begreber og kriterier. Det er vigtigt, at tagene har en minimum tykkelse, er tænkt sammen med en LAR-løsning eller er etableret som blå tage.

- Der er brug for en forståelse af, hvordan designet af det grønne tag hænger sammen med de funktioner, det har. Den viden er både nødvendig for, at tagets funktioner bliver opnået, og for at man fx vil kunne få tilskud fra forsyningsselskabet, fordi projektet har en dokumenteret funktionalitet, afslutter Marina Bergen Jensen.

Undersøgelsen af grønne tage som klimatilpasningsløsning er én ud af 14 forskellige projekter lavet i innovationsnetværket Vand i Byer. I juli udgav netværket en pixibog med de samlede projekter. Du kan finde publikationen her.