Aarhusiansk forsyningsselskab vil fange 450.000 tons CO₂ men dårlige vilkår spænder ben

AARHUS: Det kommunalt ejede forsyningsselskab Kredsløb, som står for den samlede affaldshåndtering i Aarhus Kommune og leverer fjernvarme til 90 pct. af indbyggerne, vil fange den CO₂, der kommer ud af skorstenen fra både det biomassefyrede kraftvarmeværk og affaldsenergianlægget, der begge er en del af Kredsløbs Energipark i Lisbjerg.

Selskabet vil gerne opføre et CO₂-fangstanlæg. Målet er, at anlægget skal indfange 450.000 tons CO₂ årligt. Fangstanlægget kan være færdigbygget og klar til brug inden 2030 og dermed understøtte kommunens mål om CO₂-neutralitet i 2030. Men skal projektet løftes fra tegnebrættet og blive til virkelighed, er der behov for at forbedre de grundlæggende betingelser og helt ændre de nuværende rammer, lyder det fra Kredsløb i en pressemeddelelse.

- Vi har allerede teknologien til at komme i gang med CO₂-fangst. Samtidig er de kommunalt ejede anlæg ideelle til at etablere fangstanlæg ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Men der er brug for, at lovgivningen bliver indrettet, så det i praksis er muligt at etablere og drive disse anlæg som en integreret del af vores forretning, siger Thomas Rand, der er bestyrelsesformand i Kredsløb og fortsætter:

- Hvis vi skal lykkes med både lokale og nationale klimamål, skal den nye regering prioritere rammerne som noget af det første.

Rådmand vil gå til regeringen

I dag er området reguleret af flere forskellige love inden for el- og varmeforsyning, hvor der ikke er taget højde for, at arbejdet med CO₂-fangst går på tværs af sektorer.

Dertil er det uklart, hvorvidt et kommunalt ejet forsyningsselskab har hjemmel til at drive et fangstanlæg og de aktiviteter, som hører til at bortskaffe CO₂, og selv hvis det var tilfældet, kan anlægget ikke finansieres på ordentlige vilkår, lyder det fra rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang.

- Aarhus skal gå forrest i den grønne omstilling, og vi kan tage nogle store skridt mod en grønnere fremtid ved at etablere et CO₂-fangstanlæg. Men det er selvfølgelig afgørende, at de rette forudsætninger er til stede for de kommunalt ejede selskaber. Derfor vil vi rette henvendelse til den nye regering og opfordre den til at kigge på området,  siger han.

Ingen økonomiske incitamenter

Ifølge Kredsløb er der ud over en generel mangelfuld lovgivning endnu den udfordring, at den økonomiske gulerod udebliver i det nuværende kvotesystem.

I dag er der store afgifter på at udlede fossil CO₂, men der mangler omvendt en gevinst i at sikre negative emissioner, som kan hjælpe med at nå Danmarks klimamålsætninger. Derfor er der behov for en regulering af kvotesystemet på EU-niveau.

- Vi har en grundlæggende opgave i at levere grøn varme til de bedst mulige priser til gavn for kunderne. Derfor er der store økonomiske perspektiver i at indfange den fossile CO₂ fra f.eks. plastaffaldet, da vi kan undgå CO₂-kvoter og CO₂-afgifter, som vil koste et trecifret millionbeløb allerede i 2030. Men det er nødvendigt at skabe økonomiske incitamenter til at indfange den biogene CO₂ fra f.eks. halmen og de organiske materialer i affaldet, så projektet kan finansieres på den mest gunstige måde for kunderne, lyder det fra Thomas Rand.

I første omgang er det planen at returnere den indfangede CO₂ til undergrunden, eksempelvis i Nordsøen. På længere sigt er forventningen, at den indfangede CO₂ kan omdannes til miljøvenligt flydende brændstof til f.eks. lastbiler, skibe og fly i et Power-to-X anlæg.

Hvis planen realiseres, forventes den samlede investering i et fuldskala CO₂-fangstanlæg at beløbe sig til ca. 2-3 mia. kr.
 

amp