LOLLAND: Med Vækstpakke 2014 er der afsat penge til støtte for godstransport til og fra småøerne i Danmark, så færgetransporten bliver gennemsnitligt 80 pct. billigere for varetransport mellem Lolland og øerne i Smålandsfarvandet, fortæller MF Lennart Damsbo-Andersen (S) ifølge Folketidende.
- Købmandsvarerne bliver dermed sikkert billigere på småøerne, fordi transportomkostningerne sættes ned. Ligesom landbrugets produkter, fx frugtavlen, bliver billigere at transportere væk fra øerne til videresalg. Hvilket giver det en konkurrenceevne på lige fod med landbrug på de brofaste øer. Støtten til godstransport kan helt sikkert være med til at bevare og skabe arbejdspladser på småøerne, mener Lennart Damsbo-Andersen.
Støtten gives til de enkelte færgeselskaber og kan ikke konverteres til andre kommunale opgaver. Tilskuddet til Lolland bliver for 2015-2017 2,4 mio kr. til transport mellem Lolland og Askø, Femø og Fejø.
Ordningen vil omfatte færgerne til en række småøer samt Læsø, Samsø, Ærø, Fanø og Bornholm. Gruppen af småøer omfatter Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.