OPDATERET: Etableringen af det danske brintrør til Tyskland, der skal udvikle produktionen af grøn energi, udskydes fra 2028 til 2031. Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.
- Nogle gange må man bide i bordkanten og tage virkeligheden til efterretning, siger han.
Brintrøret skal sikre, at dansk produktion af brint gennem Power to X-processer kan afsættes til det store tyske marked. Her skal fabrikker og transportsektoren kunne bruge det til at omstille deres fossile processer.
Oprindeligt planlagde regeringen, at brintrøret skulle ligge klar i jorden i 2028, så produktion og salg af den grønne energikilde kan omstille skibsfart, flytrafik og eksempelvis stålproduktion.
Det statsligt ejede Energinet har nu afsluttet indledende undersøgelser. De viser, at projektet vil tage flere år end planlagt, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser. I Energinets markedsdialog i foråret 2024 modtog Energinet i alt 30 besvarelser fra 15 aktører. Samlet set indikerer markedsdialogen en mulig efterspørgsel på transportbehov af brint på i alt 4,2 GW i 2031 potentielt voksende til 6,9 GW i 2050.
Indmeldingerne kommer imidlertid fra projekter med markant forskellige grader af modenhed, og Energinet vurderer således, at der umiddelbart er et transportbehov med høj modenhed på ca. 0,8 GW i nedslagsåret 2031, som knytter sig til den sydligste del af røret (fra Esbjerg til den tyske grænse). Dertil er der indmeldt efterspørgsel på i alt ca. 1,3 GW i 2031 fra projekter med direkte tilknytning til de udbudte havvindarealer i Nordsøen, som ikke kan modnes yderligere, før havvindudbuddene er afgjort.
Projektet skal derfor opføres i tre faser, hvor den sidste fase vil blive etableret endnu senere. Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu at stå klar i 2031. Fra Esbjerg til Holstebro i Vestjylland kan røret tages i brug i 2032, og ved endedestinationen i Lille Torup i Nordjylland er røret fuldendt i 2033.
Skuffet minister
Klimaminister Lars Aagaard er ærgerlig over forsinkelsen og understreger, at den er teknisk og ikke politisk.
- Vi er ved at lave noget, som ikke findes i dag. Vi har ikke en brintindustri. Vi har ikke en afsætning af brint til Tyskland. Vi har ikke i dag kunder til grøn brint. Vi har ikke den vindenergi, der skal bruges til at producere alt den grønne brint, siger han om udfordringerne.
- Så det er et meget kompliceret projekt, hvor der er mange elementer, der er gensidigt afhængige af hinanden.
Lars Aagaard er dog ikke udelukkende skuffet i dag. For Energinets undersøgelser viser samtidig, at der er et marked for den grønne brint, og at der er interesserede købere derude. Samtidig er de stadig glade for projektet i Tyskland. Det er positivt, særligt i lyset af en udfordret brintindustri i hele Europa.
- Det er rigtig godt, at vi kan give Energinet lov til at gå videre med at forberede det hele, siger han.
Regeringen og folketingspartierne bag aftalen om brintrøret vil nu arbejde for, at der kan effektiviseres processer, så forsinkelsen eventuelt kan afbødes.
- Vi bliver nødt til at have en ærlighed omkring de her ting, selv om jeg godt kan forstå, at det er trælse for mange - og regeringen. Men vi bliver nødt til at sige tingene, som de er.
Tidsplan for etablering af brintinfrastrukturen. Kilde Energinet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
