ESBJERG: 360.000 kr. Så mange penge brugte Esbjerg Kommune på at sende borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og fem embedsmænd til verdens næststørste olie-gasmesse i Stavanger i fem dage. Alene hotelovernatningen for de seks deltagere kostede knap 127.000 kroner for fire nætter. Derudover brugte kommunen omkring 177.000 kr. på kommunens messetelt, 25.000 kr. på leje af medarbejdere fra Esbjerg Park, 76.500 på leje af møblement og lydanlæg, skriver JydskeVestkysten
Tidligere har kommunens udgifter til at sende deltagere til messen i Stavanger været væsentligt lavere. I 2018 var fire repræsentanter af sted, der kostede rejsen 33.409 kr., men her havde Esbjerg Kommune ikke eget telt. Ifølge borgmesteren er både han og kommunaldirektøren chokerede over, hvor høje udgifterne blev. Han mener dog stadig, at kommunens deltagelse på messen giver mening, men tvivler på, at årets indsats var pengene værd.
- Vores tilstedeværelse i Stavanger har været en helt afgørende faktor for, at vi for år tilbage blev optaget i organisationen af verdens energibyer (WECP - World Energy Cities Partnership, red.) på Stavangers anbefaling, og det har bidraget væsentligt til Esbjergs rolle som Danmarks Energimetropol. Men prisniveauet for hotel- og telt-arrangementet i år er helt sikkert blevet for højt, så jeg forventer en anderledes tilstedeværelse i Stavanger i 2024, siger Jesper Frost Rasmussen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.