Gå ud i byens rum - og se godt efter

Arkitekt Jan Gehl og arkitekt Birgitte Svarre:
Bylivsstudier - studier af samspillet mellem byens form og byens liv
192 sider i et godt format
Udgiver: Forlaget Bogværket
Vejl. pris kr.: 298,-

Bogen ville almindeligvis bare passere mit skrivebord, men formatet gjorde mig nysgerrig, og et hurtigt blik gjorde mig endnu mere nysgerrig. Bogen endte i cykeltasken og derfra hjemme i sofahjørnet. Her lå den som en anden opslagsbog, indtil husets venner begyndte at kommentere på bogen. Bylivsstudier blev til lægmandens diskussion om helt konkrete problematikker i nærmiljøet. Den stædige fastholdelse af, at bybussen skal køre hen over torvet i Svaneke, der om sommeren er fuld af turister, markedsboder, hestevognskørsel og bodegaens små borde, blev totalt ændret. Nu talte vi pludselig 'byrum'!

Holdningerne til byrummet ændredes fra en følelsesmæssig fastholdelse til en mere begrundet argumentation. Bogen måtte nu gå på omgang, og svært blev det, da den for en periode fik et fast 'bosted' hos en af vennerne, der i forbindelse med det nye byggeri af Bispebjerg Hospital var i fuld gang med at beskrive 'rum og liv'.

50 års studier af byliv
Arkitekterne Jan Gehl og Birgitte Svarrer sammenfatter mere end 50 års studier af, hvordan byens form og liv spiller sammen, med eksempler fra blandt andet New York, Sydney og København. Bogen har afsæt i 1960'ernes store modernistiske bebyggelser, det samme tidsrum, hvor invasionen af privatbiler tog fat. Ingen vidste dengang, hvordan de nye tendenser ville påvirke byrummet - livet i byerne. På det tidspunkt var der en meget begrænset viden derom.

Bylivsstudier er lige til. Grundlæggende går det ud på, at gå ud i byens rum og se godt efter. Det handler om at observere og med en smule systematik i observationerne, giver det interessante informationer om samspillet mellem byens form og liv. Datidens planlægning var meget skarpt opdelt, således at trafikingeniørerne tog sig af trafikken, landskabsarkitekterne af parkerne og de grønne områder, arkitekterne af bygningerne, og planlæggerne tog sig af den overordnede disposition. Alt fungerede på det praktiske plan, men livet og samspillet var der ingen der tog sig af.

Bogen er opdelt i syv meget illustrative kapitler med en meget tilgængelig historik og teoretisk tekst. Kapitel 3 fortæller meget enkelt om systematikken i konkret bylivsstudie. Plotte, tælle og følge efter. Kapitel 5 rummer en vifte af mindre historier, der fortæller om udviklingen af redskaber indenfor bylivsstudier, som: gode steder at stå, gåhastighed, personkategorier og årstider samt byens funktion for mennesker. Kapitel 7 handler om bylivsstudier og bypolitik, som for Københavns Kommune er blevet en integreret del af den politiske hverdag.

Vi er danskere ikke italienere
København blev den første by i verden, hvor der er udført omfattende studier af bylivet. I Københavns Kommune er det blevet en naturlig del af dagligdagen, at bylivet dokumenteres og følges ligesom andre elementer, der indgår i byens samlede politik. Bogen fortæller historien om hovedgaden i København, der blev til Strøget i 1962. Hovedgaden blev omlagt fra bilgade til fodgængergade. En ændring der ikke skete uden sværdslag og en ophedet debat med følgende udtalelser: 'Vi er danskere ikke italienere, et bilfrit rum kommer aldrig til at fungere i et skandinavisk klima og i en skandinavisk natur.' Hele historien om en metropol for mennesker er krydret med smukke før og nu fotos fra Strøget i 1962 og Nyhavn 1979 versus 2007.

For mig som lægmand har bogen givet mig en helt ny måde at opleve byrum på, og indgå i lokale diskussioner. Nu vil jeg glæde mig til at opleve Italien gennem mit visuelle objektiv, og se, hvad der sker, når det flyttes fra Svaneke til Firenze!


Mediekonsulent på dknyt, Lene Stenstrop