BRØNDERSLEV: Et forslag til lokalplan for et kommende erhvervsområde i Brønderslev Kommune gav mulighed for at bygge i 14 meters højde, men på grund af et ønske fra kommunens erhvervschef besluttede et flertal i byrådet på selve byrådsmødet i sidste måned, at ændre de 14 meter 20 meters højde. Den hasteløsning forsinker nu planerne for området, skriver Nordjyske.
- Det her skete uden forvaltningens viden - og det var også en beslutning, der blev truffet uden viden om konsekvenserne af den Det er jo en væsentlig forøgelse. Derfor er vi blevet nødt til at tage sagen tilbage til fornyet behandling i forvaltningen. Spørgsmålet er jo, om det her gør, at lokalplanen lige pludselig skal miljøvurderes, siger byplanlægger Steven Hansen.
Forvaltningen skal nu indhente ekstern hjælp til en visualisering, der kan klarlægge konsekvenserne af at bygge i 20 meters højde, og det ventes at tage en måned eller to. Først derefter kan det besluttes, om en decideret miljøvurdering af lokalplanen er nødvendig. I givet fald skal der laves en rapport med konsekvenserne, der skal til fornyet behandling i byrådet og i ny høringsperiode.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.