Det er besluttet, at Fjernvarme Fyn udskyder konverteringen af det kulfyrede anlæg til gas. Det betyder samtidig, at den planlagte afsked med kul i løbet af 2022 udskydes med cirka tre måneder. Og der vil derfor blive købt kul, som kan dække forbruget til og med første kvartal af 2023. Det oplyser Fjernvarme Fyn i en pressemeddelelse.
Beslutningen skyldes den geopolitiske situation, som også skaber stor usikkerhed på gasmarkedet i forhold til både priser og forsyningssikkerhed. Og den betyder, at forventede stigninger i varmeprisen vil være meget begrænsede samtidig med, at forsyningssikkerheden til Fjernvarme Fyns mange kunder kan opretholdes, uanset hvordan situationen udvikler sig.
Beslutningen er truffet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Fjernvarme Fyn. Og den er efterfølgende godkendt på et møde i Økonomiudvalget. Blev udskydelsen ikke besluttet, ville det betyde en merudgift på mellem 100 og 460 mio. kr. til kunderne. Pengel som ville ende på russiske hænder.
- Vi er et enigt økonomiudvalg, der ikke ønsker at skulle kanalisere penge til Putins Rusland. Den udfasningsplan af kul, vi har vedtaget i Odense, før vi vidste, at Rusland ville blive det geopolitiske problem, de er nu, har det i sig, at vi har brug for rigtig meget gas i starten af 2023, indtil vi har et nyt system oppe at køre, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV2 Fyn. Han fortsætter:
- Vi har besluttet at lade Fjernvarme Fyn indkøbe ekstra kul, så vi kan komme over den spidsbelastning, vi har i første kvartal af 2023. Dermed undgår vi at skulle sende et trecifret millionbeløb til Putins Rusland.
Det forlængede gasfyring betyder, at CO2-udledningen vil øges med cirka 100.000 ton. Derfor er det samtidig besluttet, at Fjernvarme Fyn skal arbejde for at gennemføre projekter frem mod 2030, som skal kompensere for denne ekstra udledning.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.