I flere af landets små kommuner har lodtrækning afgjort fordelingen af de sidste mandater. Det har været nødvendigt i de tilfælde, hvor to kandidater fra samme parti har fået lige mange stemmer.
Lodtrækning er nemlig løsningen i kommunal- og regionalvalgloven.
På Læsø var der ekstraordinært fire kandidater, som to og to stod lige og skulle i lodtrækning. To V-kandidater, som hver især havde fået 19 stemmer, og to K-kandidater, som begge havde indløst 11 stemmer.
Ifølge DR er lodtrækningen endt således, at det er Jens Fjeldal, der vandt det sidste mandat for Venstre, mens Michael M. Hansen vandt lodtrækningen om det sidste mandat hos De Konservative.
Også på Langeland måtte der lodtrækning til. Det skriver TV 2.
Her stod to socialdemokratiske kandidater, Chirie Laulund-Pedersen og Kim Philip Brammer Welcher, lige med 19 stemmer hver. Pladsen gik til sidstnævnte.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























