dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Midtjyllands Lufthavn i Karup er i fare for at miste støtten fra de ni ejerkommuner fra 2026. (Arkivfoto).
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Næstformand for Midtjyllands Lufthavn har ikke opgivet Karup-ruten

Herning-borgmester og næstformand i Midtjyllands Lufthavn Dorte West (V) kalder udtalelser fra lufthavnens formand "uheldige".
15. NOV 2024 9.30

HERNING / SILKEBORG / IKAST-BRANDE: Næstformand i Midtjyllands Lufthavn, Herning-borgmester Dorte West (V) ærgrer sig over de formandsudtalelser om lufthavnens fremtid, der denne uge kom fra partifælle og borgmesterkollega i Viborg, Ulrik Wilbek, skriver Midtjyllands Avis.

Som tidligere omtalt udtalte formanden for lufthavnen, Ulrik Wilbek til TVMidtvest, at han ikke troede, den nuværende rute mellem Karup og København kan bevares, og at han næsten er sikker på, at ejerkommunerne ikke længere kommer til at lægge penge i lufthavnen fra 1. januar 2026.

Den udtalelse gav umiddelbart genklang hos Silkeborgs borgmester Helle Gade (S): "Det gør det nemmere for vi andre at træffe beslutningen om, hvad der skal ske fremover. Jeg tænker, at tiden er kommet til, at Silkeborg Kommune siger tak for nu," lød det torsdag fra hende.

Uheldig udmelding

Situationen opleves noget anderledes af Hernings borgmester, som avisen citerer fra Herning Folkeblad. Og hun deler ikke formand Ulrik Wilbeks opfattelse af situationen:

- Det er uheldigt, at han har meldt sådan ud nu, hvor vi er i gang med at afsøge de sidste muligheder, vi har, siger Dorte West og tilføjer, at der er kontakt til mulige operatører, og at hun ikke vil kaste håndklædet i ringen før alle muligheder er udtømt.

- Produktet i dag er ikke så godt som tidligere. Det skal være bedre, så vi kan få fat i kunderne, for de er derude, siger hun. Men erkender også, at der ikke skal holdes fast i en Karup-rute for enhver pris, og at der skal være fornuft i det: "Vi ved godt, at vi har ansvar over for at bruge skattekronerne fornuftigt".

Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen (V) peger i Midtjyllands Avis på ét problem for lufthavnen: Afgangenes placering:

- Hvis man ikke har en optimal frekvens og ruteafgang, har man heller ingen passagerer. Det er jo hønen og ægget. Hvis du ikke kan lave en vare, som er værd at købe, kan du ikke sælge den. Jeg ved, at man arbejder med, hvordan det kan se anderledes ud, siger han.

Midtjyllands Lufthavn ejes af de ni midtjyske kommuner Silkeborg, Viborg, Skive, Struer, Ringkøbing, Skjern, Lemvig, Ikast-Brande, Holstebro og Herning.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/naestformand-for-midtjyllands-lufthavn-har-ikke-opgivet-karup-ruten

GDPR