dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.
Steffen Stamp, Realdania

Nakskovs havneprojekt får ekstra tilskud og skifter lidt kurs

Ekstraordinære prisstigninger ligger bag særbevilling til Nakskov 2030 fra A.P. Møller Fonden.
17. NOV 2022 14.20

LOLLAND: Den økonomiske ramme for renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj i Nakskov er blevet forøget, oplyser Lolland Kommune. A.P. Møller Fonden har bevilget et ekstra beløb på 7,2 mio. kr. grundet ekstraordinære prisstigninger.

Partnerne i havneprojektet Nakskov 2030 har desuden besluttet at omprioritere 5 mio. kr., som var sat af til Byens Hotel, så de nu er til rådighed for projektet i Havnebygningen og på Honnørkaj. Ideen med Byens Hotel var at give tilskud til, at en privat aktør kunne etablere et nyt hotel på den betingelse, at hotellet skulle række ud i lokalsamfundet og tilbyde sig som et nyt mødested i Nakskov. 

Siden er et andet hotelprojekt kommet på banen ved Toldboden.

Med den forøgede bevilling er den samlede bevilling fra A.P. Møller Fonden nu på 37,9 mio. kr., og med omprioriteringen af de på 5 mio. kr. er den samlede byggesum for Havnebygningen og Honnørkaj nu på 42,9 mio. kr. Ombygningsplaner og tidsplan forventes offentliggjort i december 2022.

Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring fjorden. Her skal der skabes bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/nakskovs-havneprojekt-faar-ekstra-tilskud-og-skifter-lidt-kurs

GDPR