Nu 16-17 elge i Lille Vildmose og fem-seks kalve ventes

AALBORG: En håndfuld elgkalve ventes i løbet af den næste tid at vise sig i terrænet i den nordjyske vildmose. De er kommet til verden i mosens stille og svært tilgængelige områder med birkeskov og pilekrat. Snart vil elgkøerne tage deres kalve med ud i lysninger og skovbryn.

To år efter sin entré i dansk natur færdes verdens største hjort hjemmevant i rørsump, krat og højmose i den fredede Lille Vildmose. Bestanden er nu på 16-17 dyr, og 5-6 kalve er et realistisk bud på forøgelsen af bestanden, der på denne årstid ofte lever skjult.

- Årets første elgkalv blev set allerede midt i maj, hvor den kortvarigt viste sig. Elgkøerne holder på denne tid af året meget lav profil og passer godt på deres nyfødte. I reglen færdes de i mosens mere rolige partier, hvor de kan være vanskelige at spotte. Men snart vil de vise sig mere frit fremme i terrænet, særligt morgen og aften. Mit bud er 5, måske 6 elgkalve i år, siger Jens Vinge, der er skov- og landskabsingeniør i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, som er plejemyndighed for Lille Vildmose-fredningen.

Død elgko
En af de ti voksne elge, der i to etaper er indført fra Sverige i henholdsvis november 2016 og januar 2017, er død i foråret. Det var elgkoen, som sidste år fødte den første elgkalv på dansk jord i 5.000 år.

- Hvor der er liv, er der også død. Det er naturligvis ærgerligt, at vi har mistet et dyr, men blandt hjortevildtet er der ofte et vist frafald sidst på vinteren og først på foråret. Det ser vi hvert år blandt både krondyr og rådyr. Den døde elgko var ikke drægtig, da hun af ukendte årsager bukkede under. Trods dyrlægetjek har det ikke været muligt at fastslå en præcis dødsårsag, siger Jens Vinge.

Både elgenes genetiske grundlag og landskabets føderigdom er i orden i den jyske højmosenatur. Det vidner den største af de voksne tyre om. Kun to et halvt år gammel var hans gevir prydet af 12 takker, hvor det normale for eksempelvis svenske elge er 4-6 takker for elgtyre i den alder.

- Hans gevir og fysiske fremtoning har vakt opsigt blandt svenske elgeksperter. Hans gode form er blandt andet med til at understrege, at Lille Vildmose byder på optimale levevilkår med rigeligt føde til en frugtbar bestand af elge, siger Jens Vinge.

Genforvildning
De langlemmede elge repræsenterer en ny tendens i moderne dansk naturforvaltning, som med et amerikansk udtryk kaldes 'Rewilding'.

'Genforvildningen' går gennem store pattedyr for eksempel i skikkelse af elge, vildheste og europæiske bisoner, der i kraft af deres forskellige måder at søge føde på bidrager med en varieret påvirkning af vildmosens økologiske system.

- I det danske landskab mangler der mange steder store planteædere, der kan åbne nye levesteder for andre arter. Derfor gror den lysåbne natur ofte til i tætte krat uden ret meget naturværdi. I kraft af elgene har vi fået ekstra dynamik i økosystemet i Lille Vildmose, der er under genopretning med en højere vandstand, som skal bane vejen for større flader med højmose, siger Jacob Skriver, der er driftsleder i Lille Vildmose for Aage V. Jensen Naturfond.

Det nordjyske elgprojekt er et samarbejde mellem Aalborg Kommune som plejemyndighed og Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størsteparten af elgenes terræn. Der skønnes at være plads og planteføde til op imod et halvt hundrede elge i Lille Vildmoses mellemområde.

Lille Vildmose

• Den 7.646 hektar store Lille Vildmose blev fredet i 2007.
• Fredningen skabte blandt andet mulighed for udsætning af elge.
• Produktionen af spagnum i det fredede område er helt hørt op, og dræningen er standset, så vandet er tilbage i de tidligere tørre gravebaner.
• Størsteparten af området er ejet af Aage V. Jensen Naturfond.
• De to skovområder Høstemark Skov og Tofte Skove er omkranset af vildthegn, og huser store bestande af krondyr.
• I Tofte Skov findes landets største bestand af vildsvin.
• Et tredje cirka 30 kilometer langt vildthegn indhegner Mellemområdet i Lille Vildmose.
• Det er i dette 2.100 hektar store Mellemområde, at elgene lever side om side med krondyr og rådyr.
• Der er afsat 42 mio. kr. til genopretningen af Lille Vildmoses natur.
• EU's LIFE + -projekt har bevilget godt 30 mio. kr. til naturgenopretningen.
• På langt sigt er det meningen, at Lille Vildmose skal blive et sammenhængende og dyrerigt naturområde under hegn.

 Lille Vildmoses elge

• I november 2015 ankom de første fem unge elge fra to elgparker i Sverige.
• Dyrene kom i et halvt års karantæne, inden de i forsommeren 2016 blev sat ud i det fri i Lille Vildmose.
• I januar 2017 blev der hentet yderligere fem unge dyr i tre svenske elgparker.
• Efter en periode i karantæne kom de ud i Mellemområdet i maj 2017.
• Flere af de nordjyske elge bærer halsbånd med GPS-sendere, hvis batterier kan holde i to år.
• Senderne fortæller fra time til time, hvor elgene færdes i mosen.
• GPS-projektet har både et formidlingsmæssigt og et forskningsmæssigt formål.
• Det udføres i regi af Aarhus Universitet og er økonomisk støttet af Nordea-fonden.

 Elgen i Danmark

• De tidligste vidnesbyrd om elge i Danmark stammer fra for cirka 12.000 år siden.
• Hjortene vandrede ind i det nye land i takt med at buske og træer voksede op.
• Men elgen uddøde for cirka 5.000 år siden i Yngre Stenalder.
• Den forsvandt fra Danmark før bjørnen, vildhesten og bæveren uddøde.
• I teorien vil elgen naturligt kunne indvandre til Danmark fra Sverige.
• Fra 1933 til 1986 er der mindst ti eksempler på svenske elge, der er svømmet over Øresund, og er blevet en del af den nordsjællandske natur.
• I 1999-2000 opholdt en svensk elg sig 10 måneder på Sjælland.
• Sverige huser en bestand af elge på rundt regnet 300.000 dyr.
• En europæisk elgtyr kan måle 2 meter over skulderen og veje 500 kilo.
• En nordamerikansk elgtyr kan veje op imod 700 kilo og have en skulderhøjde på 2,30 meter.
• Elge lever i sommerhalvåret af vandplanter, blade, kviste, knopper, buske, urter og svampe.
• I vinterhalvåret æder elgen generelt en grovere føde af bark og kviste fra birk, røn, asp og pil.
• En elg skal have 10-15 kilo planteføde om dagen.

 ka