Transportministeriet oplyser, at tog, busser og metro vil genoptage nær normal drift fra den 14. april. Busselskabet Movia meddeler samtidig, at man også her vender tilbage til mere normale køreplaner.
Det sker grundet den gradvise genåbning af samfundet, efter at store dele af den offentlige transport blev ændret for at begrænse smitte med coronavirus, og fordi passagertallene styrtede.
Ifølge et notat fra Transportministeriet vil DSB fra den 14. vende tilbage til en drift, der 'lægger sig så meget op' ad normalen som muligt. DSB har efterfølgende i flere detaljer oplyst om, hvordan køreplanerne ændres fra 14. april. Køreplanerne vil fortsat være et stykke fra normal drift. Der vil blive sat ekstra togsæt ind på Svendborgbanen samt Sydbanen. Movias busser og tog vil have normal drift på Sjælland, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.