dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politikere sætter Banedanmark under skærpet tilsyn

Tilliden til Banedanmark er så slidt, at politikere fra begge sider af folketingssalen nu vil skærpe tilsynet
17. JAN 2017 6.40

Hos både de borgerlige partier og Socialdemokratiet er man så bekymrede over Banedanmarks måde at håndtere det store signalprojekt til 20 mia. kr. på, at man nu sætter selskabet under skærpet tilsyn. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Projektet med at udskifte signaler over hele Danmark er allerede to år forsinket. Samtidig er hele reserven på fire mia. kr brugt, inden man har fået de første signaler til at fungere tilfredsstillende.

Derudover advarede flere eksperter i Jyllands-Posten søndag om, at projektet med stor sandsynlighed bliver både dyrere og endnu mere forsinket.

Det får nu Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til at reagere:

- Udviklingen omkring signalprojektet er stærkt bekymrende med truende yderligere forsinkelser og kraftige fordyrelser, lyder advarslen fra ordføreren.

LA: Vi bør genoverveje projektet 
Han kræver en orientering hver måned af Banedanmark. På den måde vil han forsøge at forhindre, at signalprojektet udvikler sig til en skandale i stil med IC4-fadæsen.

Venstre-ordføreren har opbakning fra Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn.

- Jeg synes, at Kristian Pihl Lorentzen har en pointe. Vi vil derfor føre et skærpet tilsyn med Banedanmark og have en tæt kontakt, så vi sikrer, at de ikke begynder at lave sjove ting, siger han.

Liberal Alliance er også bekymret over udviklingen. Partiets transportordfører, Willum Christensen mener, at man bør overveje at se på hele projektet og lave en ny vurdering af, om det nu også er den rigtige teknologi, man bruger 20 mia. kr. på at installere langs de danske jernbaner.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/politikere-saetter-banedanmark-under-skaerpet-tilsyn

GDPR