Staten har købt Krølle Bølles barndomshjem

BORNHOLM: Vores fælles natur er blevet et klenodie rigere. Staten har købt resten af det klippefyldte overdrev Langebjerg ved Sandvig på Bornholm, hvor der vokser et væld af orkideer – blandt andet den sjældne hyldegøgeurt, lyder det fra Miljømoinisteriet.

Det er dog ikke kun rig natur og smukke udsigter, Langebjerg er kendt for. Folk kender måske allerbedst stedet for den unge troldedreng Krølle Bølle, der både har givet navn til en populær is og et turistbrand for hele øen.

- Bornholm er spækket med naturperler, og nu kan vi føje endnu et navn til rækken af steder, der tilhører os alle. Jeg er selv vokset op med alle myterne og historierne om Krølle Bølle, derfor er det en sjov tilføjelse, at Langebjerg nu er blevet en del af vores fælles naturarv. Få hektar kan måske lyde af lidt i det store billede, men overtagelsen betyder, at vi kan lave en mere helhedsorienteret naturindsats - til gavn for blandt andet de sjældne orkideer, der vokser på stedet, siger miljøminister og bornholmer Lea Wermelin (S).

Naturstyrelsen købte den østligste og største del af den 76 meter høje klippeknude Langebjerg i 2010, og nu er det altså lykkedes at købe resten af området på lidt over tre hektar, som ligger tæt op ad Sandvig by.

Arvingerne var væk

Langebjerg ligger smukt på det nordligste Bornholm mellem Hammerknuden og Danmarks største helleristningsfelt Hammersholm. Her græsser kvæg store dele af året for at holde træer og buske nede og give lys til urter og orkideer. Klippeknuden er typisk bornholmsk klippeløkkenatur, det vil sige et klippefyldt overdrev med mange forskellige urter, enebær og spredte småtræer.

Snart er det muligt at nyde områdets unikke natur og udsigter fra en samlet vandresti. Næste år bliver den allerede markerede vandrerute Cirkelstien på Nordbornholm forlænget, så den fremover bliver til en rundtur, der går via Langebjerg, Opalsøen, Hammerhavn, Hammershus, Hammersholm og Madsebakke.

Det har taget flere år at få handlen af Langebjerg i stand. I starten af 1900-tallet blev området gennem et dødsbo delt mellem hele 15 arvinger, og allerede ved forarbejdet til fredningen af Langebjerg i 1950’erne kunne man ikke finde alle ejerne. Nogle var emmigreret til USA, mens andre ikke var til at lokalisere. Det lykkedes dog Naturstyrelsen at få kontakt til en af arvingerne, og efter annoncering i Statstidende efter øvrige ejere kunne handlen gennemføres med overtagelsesdato denne sommer.

ka