
VORDINGBORG: Virksomheden Arcadia eFuels og Vordingborg har her underskrevet en hensigtserklæring, og har fået støtte fra Vordingborg Kommune til at placere verdens første stor skala eFuel produktionsanlæg (Power-to-X) på Vordingborg Havn. Parterne forhandler i øjeblikket om en endelig lejeaftale på Vordingborg Havn. Det oplyser Arcadia i en pressemeddelelse.
- Vi er meget stolte over at kunne offentliggøre, at vi har valgt Vordingborg Havn som placering til verdens første storskala eFuel-produktionsanlæg. Det er det første af sin art i verden. Vi har i Arcadia eFuels sat et ambitiøst mål om at bekæmpe klimaændringerne, og vi tager nu et stort skridt i retning af at vi kan producere CO2 neutral flybrændstof til luftfart inden for få år, siger Amy Hebert, der er administrerende direktør for Arcadia eFuel.
Arcadia eFuels bruger strøm fra vindmøller, vand og CO2 til at producere CO2 neutralt brændstof til fly. Arcadias produktionsanlæg på Vordingborg havn vil årligt kunne producere op imod 55.000 tons eJet Fuel (eKerosene) og 25.000 tons eNaphtha – det svarer til cirka 100 millioner liter om året.
Vil give arbejdspladser i Vordingborg
Anlægget er planlagt til at påbegynde byggeriet i 2023 og opstart af kommercielle aktiviteter inden udgangen af 2024. Det nye anlæg forventes at skøbe 60 nye faste arbejdspladser på Vordingborg havn.
- Vores havnestrategien har et stærkt fokus på grøn omstilling, og Arcadia eFuels passer perfekt ind i denne strategi. Med endnu en grøn forretning på Vordingborg Havn, der skal skabe arbejdspladser og en stærk økonomi, bliver Vordingborg Kommune endnu mere synlig og styrker sine fremtidige muligheder for at huse grønne virksomheder, siger Jan-Jaap Cramer, der er direktør for Vordingborg Havn.
Det ny anlæg kommer til at ligge på Vordingborg Havns lokationer på Masnedø, som Arcadia betegner som en perfekt beliggenhed på grund af tilgængeligheden af grøn strøm samt at havneadgangen gør det muligt at udskibe produkter til kunderne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.